Sedation-Agitation Scale (SAS) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler SAS?
Sedation-Agitation Scale (SAS) anvendes primært til at vurdere niveauet af sedation og agitation hos patienter, der er indlagt på intensivafdelinger, ofte i forbindelse med administrering af analgetika eller beroligende medicin. Skalaen fungerer som et standardiseret redskab til at monitorere bevidsthedstilstanden og adfærdsmæssige reaktioner med henblik på at justere sedationsniveauet optimalt. Formålet med SAS er at sikre passende sedationsdybde for at forebygge komplikationer såsom delirium og forhindre over- eller undersedation, hvilket kan påvirke patientens ventilatorafhængighed og samlede behandlingsforløb. Vurderingen udføres ved observation af patientens motoriske aktivitet, koordination og verbal respons, hvilket bidrager til en systematisk og målrettet behandlingstilpasning.
Hvem er SAS udviklet til?
Sedation-Agitation Scale (SAS) anvendes primært til patienter i intensivafdelinger, særlig hos dem som modtager sedativa og analgetika under invasiv ventilation eller anden kritisk sygdom. Skalaen er velegnet til at vurdere og monitorere niveauet af sedation og agitation hos voksne patienter med akut respiratorisk svigt, sepsis eller efter større kirurgiske indgreb. SAS muliggør objektiv vurdering af patientens neurologiske tilstand og sikrer dermed korrekt dosering af medikamenter til at undgå både over- og undersedation, hvilket kan føre til komplikationer som delirium eller forlænget respiratorbehandling. Skalaen er desuden nyttig i kliniske situationer, hvor der er behov for at balancere sedation og vågenhed for at fremme tidlig mobilisering og rehabilitering.
Sådan udføres og scores SAS
Sedation-Agitation Scale (SAS) består af 7 punkter, der vurderer patientens niveau af sedation eller agitation ud fra observerede adfærdsmæssige tegn. Skalaen anvender en ordinal svarskala, hvor hvert punkt repræsenterer en bestemt tilstand, fra dyb sedation til ekstrem agitation. Vurderingen foretages ved at observere patientens motoriske aktivitet, vågenhedsniveau og evne til at følge anvisninger, hvilket muliggør differentiering mellem f.eks. delirium, akut respiratorisk insufficiens eller andre neuropsykiatriske tilstande. Bedømmelsen gennemføres ved systematisk at matche patientens adfærd med beskrivelserne for hvert punkt, hvilket sikrer en pålidelig og valid måling, der kan anvendes til monitorering og korrektion af sedation i klinisk praksis.
Sådan tolkes resultatet
Resultaterne af Sedation-Agitation Scale (SAS) fortolkes ud fra en skala fra 1 til 7, hvor lavere værdier indikerer dyb sedation og højere værdier afspejler øget agitation. Et score på 3-4 betegnes som målrettet sedation og anses for ideelt i kliniske situationer, hvor patienten skal være rolig, men responsiv. Score under 3 indikerer over-sedation, hvilket kan medføre risiko for respirationsdepression og forsinket opvågning, mens score over 4 tyder på utilstrækkelig sedation eller manifest agitation, som kan føre til øget risiko for selvskade eller forstyrrelser i behandling såsom mekanisk ventilation. Praktisk betyder det, at sundhedspersonalet bør tilpasse sedationsniveauet ved at justere doseringen af sedativa for at opnå en SAS-score inden for referenceregionen (3-4), og derved sikre optimal balance mellem patientkomfort og sikkerhed. Den numeriske fortolkning kan udtrykkes som: SAS-Score ∈ [3,4] for målrettet sedation, hvor værdier uden for intervallet kræver klinisk opmærksomhed og intervention.
Hvad siger forskningen om SAS?
Sedation-Agitation Scale (SAS) blev udviklet i 1994 af Riker et al. som et klinisk værktøj til at vurdere graden af sedation og agitation hos kritisk syge patienter, især i intensivafdelinger. Validiteten af SAS er blevet dokumenteret gennem flere studier, der demonstrerer en høj korrelation mellem SAS-score og andre etablerede mål som Richmond Agitation-Sedation Scale (RASS) samt objektive fysiologiske parametre. Desuden har SAS vist pålidelighed i monitorering af patienter med delirium, akut respirationssvigt og postoperativ sedation, hvor den bidrager til at optimere medicinsk behandling og reducere risikoen for både under- og oversedation. Den videnskabelige evidens understøtter, at SAS kan anvendes konsistent på tværs af forskellige patientpopulationer, hvilket gør den til et relevant redskab i kliniske retningslinjer for sedationstyring.
Måleegenskaber: hvor præcist måler SAS?
SAS bruges primært til at beskrive sværhedsgrad eller funktion og til at følge udviklingen over tid – ikke til at stille en diagnose. Følsomhed og specificitet er derfor kun relevante, hvis instrumentet bruges med en fast grænseværdi til at identificere en bestemt tilstand. Ved opfølgning er det vigtigere at kende instrumentets reliabilitet, dets evne til at registrere ændringer og den mindste klinisk relevante ændring (MCID) i den aktuelle patientgruppe.
SAS: kilder og links
Herunder finder du links til materiale om SAS, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
SAS kan bruges frit i klinik og forskning. Brug den originale version eller en valideret dansk oversættelse, og angiv altid kilden.
Relaterede måleredskaber
De mest anvendte alternativer til Sedation-Agitation Scale (SAS) inkluderer Ramsay Sedation Scale (RSS), Richmond Agitation-Sedation Scale (RASS) samt Motor Activity Assessment Scale (MAAS). RASS er bredt anerkendt for sin detaljerede inddeling af både agitation og sedation, hvilket gør den velegnet til monitorering af patienter i intensivsektoren, særligt ved akut respirationssvigt. Den har høj interraterreliabilitet, men kan være mere kompleks at anvende end SAS. Ramsay Sedation Scale tilbyder en mere simpel og hurtig vurdering, hvilket kan være en fordel ved travle kliniske omgivelser, men den har en mindre nuanceret skala, hvilket kan begrænse følsomheden i patientovervågning. MAAS fokuserer på motorisk aktivitet, hvilket er nyttigt ved vurdering af neurologiske tilstande, men den er mindre udbredt og således mindre valideret sammenlignet med SAS og RASS.
Videoen er på engelsk.
