Multidimensional Scale of Perceived Social Support (MSPSS) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler MSPSS?
Multidimensional Scale of Perceived Social Support (MSPSS) anvendes til at vurdere individers opfattede sociale støtte fra tre kilder: familie, venner og betydningsfulde andre. Skalaen har til formål at kvantificere det subjektive niveau af støtte, hvilket er centralt i forståelsen af faktorer, der påvirker psykosocial trivsel hos patienter med depression, angst og kroniske sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme. MSPSS bidrager til at identificere mangler i social støtte, der kan have indflydelse på behandlingsforløb og rehabilitering, hvilket gør den relevant i både kliniske vurderinger og forskning inden for sundhedssektoren.
Hvem er MSPSS udviklet til?
Multidimensional Scale of Perceived Social Support (MSPSS) er indiceret til vurdering af social støtte blandt patienter med psykiske lidelser såsom depression og angst, samt kroniske sygdomme herunder diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Skalaen anvendes primært i kliniske sammenhænge, hvor forståelse af patientens sociale netværks betydning er essentiel for behandlingsplanlægning og rehabilitering. MSPSS er særligt relevant i psykiatrien og primærsektoren, hvor den bidrager til at identificere risikofaktorer for social isolation og lavt socialt fungeringsniveau. Instrumentet er validt til forskellige aldersgrupper og kulturelle baggrunde, hvilket gør det til et fleksibelt redskab i både forskning og klinisk praksis.
Sådan udføres og scores MSPSS
Multidimensional Scale of Perceived Social Support (MSPSS) består af 12 items, der måler opfattet social støtte fra tre forskellige kilder: familie, venner og betydningsfulde andre. Spørgsmålene er formuleret som korte sætninger, der vurderer respondentens oplevelse af støtte i dagligdagen. Svarformatet anvender en 7-punkts Likert-skala, hvor 1 angiver “helt uenig” og 7 angiver “helt enig”. Det anbefales, at alle punkter besvares individuelt, hvorefter delskalaer for hver støttekilde beregnes ved gennemsnitlig score. MSPSS er velegnet til kliniske populationer med psykiske lidelser og kroniske sygdomme, hvor social støtte kan have betydning for behandlingsresultatet.
Sådan tolkes resultatet
Fortolkningen af resultaterne fra Multidimensional Scale of Perceived Social Support (MSPSS) baseres på den samlede score, som typisk ligger mellem 12 og 84, hvor højere værdier angiver en øget opfattet social støtte. Referenceintervallerne opdeles ofte i tre kategorier: lav støtte (12-48), moderat støtte (49-68) og høj støtte (69-84). Dette gør det muligt at identificere specifikke områder med manglende social støtte. For eksempel kan en lav score i familiedimensionen indikere risiko for psykosocial stress, hvilket er relevant i behandlingen af patienter med depression eller kronisk sygdom. Praktisk betyder MSPSS-resultaterne, at sundhedspersonalet kan målrette interventioner mod at styrke sociale netværk, hvilket er essentielt for at forbedre patienters mentale velbefindende og compliance i behandlingsforløb. Desuden kan disse data hjælpe med at identificere sårbare grupper, hvor social isolation potentielt kan forværre sygdomsforløbet.
Hvad siger forskningen om MSPSS?
Multidimensional Scale of Perceived Social Support (MSPSS) blev udviklet i 1988 af Zimet et al. og er designet til at måle opfattet social støtte fra tre primære kilder: familie, venner og betydningsfulde andre. Validiteten af MSPSS er veldokumenteret gennem adskillige studier, som bekræfter både dens indholdsvaliditet og konstruktvaliditet. Testen har vist høj intern konsistens med Cronbach’s alfa-værdier typisk over 0,85 på tværs af forskellige befolkningsgrupper. Endvidere understøttes MSPSSs kriterievaliditet gennem signifikante korrelationer med mål for psykologisk velbefindende, herunder reduceret risiko for depression og angst. Den multidimensionelle tilgang gør MSPSS velegnet til kliniske populationer, hvor social støtte kan påvirke prognosen for kroniske sygdomme såsom hjertesygdom og diabetes. På grund af sin enkelhed og empiriske styrke anvendes MSPSS bredt i både epidemiologiske undersøgelser og interventionsevalueringsstudier.
Måleegenskaber: hvor præcist måler MSPSS?
MSPSS bruges primært til at beskrive sværhedsgrad eller funktion og til at følge udviklingen over tid – ikke til at stille en diagnose. Følsomhed og specificitet er derfor kun relevante, hvis instrumentet bruges med en fast grænseværdi til at identificere en bestemt tilstand. Ved opfølgning er det vigtigere at kende instrumentets reliabilitet, dets evne til at registrere ændringer og den mindste klinisk relevante ændring (MCID) i den aktuelle patientgruppe.
MSPSS: kilder og links
Herunder finder du links til materiale om MSPSS, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
MSPSS kan bruges frit i klinik og forskning. Brug den originale version eller en valideret dansk oversættelse, og angiv altid kilden.
Relaterede måleredskaber
SSQ fokuserer på både mængden og tilfredsheden med social støtte, hvilket kan være en fordel i vurderingen af depression og kræftpatienters sociale netværk, men kan opleves som tidskrævende i kliniske sammenhænge. FSSQ vurderer primært den funktionelle støtte og er velegnet til patienter med kroniske lidelser, men kan være mindre nuanceret i forhold til forskellige kilders støtte. Endvidere findes Medical Outcomes Study Social Support Survey (MOS-SSS), som måler flere dimensioner af støtte og anvendes ofte ved psykiske sygdomme; den har dog en længere besvarelsestid sammenlignet med MSPSS.
Videoen er på engelsk.
