Malnutrition Universal Screening Tool (MUST) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler MUST?
Malnutrition Universal Screening Tool (MUST) anvendes til vurdering af ernæringstilstanden hos voksne patienter i både kliniske og kommunale sammenhænge. Formålet med MUST er at identificere personer med ernæringsmæssig risiko for underernæring, som kan påvirke deres helbred og helbredelsesproces negativt. Værktøjet består af en systematisk tilgang, hvor Body Mass Index (BMI), utilsigtet vægttab og akut sygdomsstatus vurderes for at sikre tidlig indsats og målrettede ernæringstiltag. Implementering af MUST kan bidrage til at forebygge komplikationer relateret til kroniske sygdomme som diabetes og hjertesvigt, hvor ernæring spiller en central rolle i patientens behandlingsforløb.
Hvem er MUST udviklet til?
Malnutrition Universal Screening Tool (MUST) er primært indiceret til patienter i akutte hospitalsettinger, primærsektor og plejehjem, hvor der er risiko for risiko for underernæring eller ernæringsmæssige mangler. Værktøjet anvendes bredt hos voksne, herunder ældre patienter og personer med kroniske sygdomme som kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), cancer og hjerte-kar-sygdomme, der kan påvirke ernæringstilstanden. MUST egner sig særligt godt til screening ved indlæggelse, ved ambulante kontroller samt i rehabiliteringsforløb, hvor en hurtig, standardiseret vurdering af ernæringsrisiko er nødvendig for tidlig intervention. Instrumentet bidrager til at identificere patienter med nedsat ernæringsstatus og vejlede til passende ernæringstiltag, hvilket er afgørende for at forbedre prognose og reducere komplikationer relateret til underernæring.
Sådan udføres og scores MUST
Malnutrition Universal Screening Tool (MUST) består af fem trin, som sammen vurderer risikoen for underernæring hos voksne patienter. Først indsamles data om patientens aktuelle body mass index (BMI), hvilket indgår som det primære kvantitative mål. Dernæst vurderes eventuelt utilsigtet vægttab inden for de seneste 3-6 måneder, målt i procent, hvor et højere vægttab indikerer øget risiko. Tredje trin omfatter en vurdering af patientens aktuelt nedsatte fødeindtag, typisk bedømt gennem spørgsmål om kosten henover de seneste 5 dage; svarene kategoriseres som normalt, nedsat eller meget lavt indtag i et ordinalt format. Fjerde trin identificerer tilstedeværelsen af akutte sygdomme eller helbredstilstande, der kan påvirke ernæringstilstanden, såsom inflammation eller infektion, hvor input er binært (‘ja’ eller ‘nej’). Til sidst samles scorene fra de tidligere trin til en samlet MUST-score, der klassificerer patienten i lav, moderat eller høj risiko for underernæring. Scoringssystemet er standardiseret med numeriske værdier (0, 1, 2) for hvert punkt, hvilket muliggør en objektiv, reproducerbar vurdering og prioritering af efterfølgende ernæringsinterventioner.
Sådan tolkes resultatet
Fortolkningen af resultaterne fra Malnutrition Universal Screening Tool (MUST) baseres på en samlet score, der vurderer ernæringsrisikoen ud fra tre komponenter: body mass index (BMI), vægttab over de sidste 3–6 måneder og den akutte sygdomsindflydelse. En score på 0 indikerer lav risiko, 1 indikerer middel risiko, og ≥2 angiver høj risiko for underernæring. BMI-værdier under 18,5 kg/m² eller et vægttab på over 10 % bidrager med den højeste pointværdi. Praktisk betyder en høj MUST-score, at sundhedspersonalet skal iværksætte en detaljeret ernæringsvurdering og indlede målrettede interventioner, såsom kosttilskud eller ernæringsplaner, for at forebygge komplikationer som infektioner og forsinket heling. Monitorering af progressionsmønstre i MUST-score kan desuden understøtte kontinuerlig vurdering af patientens ernæringstilstand og effektiviteten af indsatsen.
Hvad siger forskningen om MUST?
Malnutrition Universal Screening Tool (MUST) er udviklet af British Association for Parenteral and Enteral Nutrition (BAPEN) i begyndelsen af 2000’erne med det formål at identificere patienter i risiko for underernæring på tværs af kliniske sektorer. Validiteten af MUST er veldokumenteret gennem adskillige studier, der har demonstreret god sensitivitet og specificitet i vurderingen af ernæringsstatus, særligt blandt ældre patienter og indlagte med kroniske sygdomme såsom kræft, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjertesvigt. Metoden kombinerer objektive parametre som Body Mass Index (BMI), vægtændring og sygdomsinduceret ernæringspåvirkning, hvilket bidrager til dens kliniske anvendelighed og reproducerbarhed. Systematiske reviews har bekræftet, at MUST’s anvendelse er associeret med forbedret klinisk prognose og tidlig intervention, hvilket bidrager til reduktion af komplikationer relateret til malnutrition, men dens validitet kan variere i specialiserede populationer, hvor supplerende vurderinger anbefales.
Diagnostisk præcision: følsomhed og specificitet af MUST
Følsomhed og specificitet for MUST afhænger af målgruppen, den valgte grænseværdi (cut-off) og den referencestandard, der sammenlignes med. Der findes derfor ikke ét tal, der gælder overalt. Brug værdier fra et valideringsstudie i en population, der ligner dine patienter – helst et dansk eller nordisk studie, hvis det findes – og notér altid, hvilken grænseværdi tallene gælder for.
Ved lav forekomst af tilstanden, fx i almen praksis, vil en større andel af de positive resultater være falsk positive. Et positivt fund skal derfor altid følges op med en klinisk vurdering.
MUST: rettigheder og kilder
Herunder finder du links til materiale om MUST, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
MUST er ophavsretligt beskyttet (BAPEN). Instrumentet må typisk bruges i klinisk praksis, men kopiering, gengivelse og kommerciel brug kræver tilladelse fra rettighedshaveren. Hent derfor den officielle version hos rettighedshaveren.
Relaterede måleredskaber
MNA er særligt velegnet til ældre patienter og kombinerer både kliniske og antropometriske data, hvilket øger sensitiviteten, men kan være tidskrævende i travle kliniske miljøer. SGA bygger på en systematisk anamnese og fysisk undersøgelse, og er således afhængig af klinikerens erfaring, hvilket påvirker reproducerbarheden. NRS-2002 anvendes ofte på hospitalsindlagte patienter og kombinerer ernæringsstatus med sygdomsbyrde, hvilket giver en præcis risikovurdering, men kan være mindre egnet til ambulatoriebrug. Alle disse metoder vurderer ernæringsstatus i relation til kroniske sygdomme og akutte tilstande, og valget af redskab bør afhænge af patientpopulation og kliniske ressourcer.
Videoen er på engelsk.
