Functional Gait Assessment (FGA) – forklaring, scoring og PDF

Functional Gait Assessment (FGA) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.

Hvad måler FGA?

Functional Gait Assessment (Funktionel Gangvurdering) vurderer en patients gangfunktion og balance under forskellige bevægelsesmønstre, hvilket er essentielt for at identificere risici for fald og funktionelle begrænsninger. Testen anvendes især til at evaluere personer med neurologiske lidelser som stroke, Parkinsons sygdom og vestibulære dysfunktioner, hvor præcis gangkoordination og balance er kompromitteret. Formålet med FGA er at kvantificere gangpræstationer i forhold til stabilitet og dynamisk balance for at understøtte kliniske beslutninger ved rehabilitering og behandlingsplanlægning. Testen bidrager til en mere detaljeret og funktionel vurdering sammenlignet med statiske balanceprøver, hvilket øger den kliniske relevans i håndteringen af komplekse bevægelsesforstyrrelser.

Hvem er FGA udviklet til?

Functional Gait Assessment (FGA) er indiceret til patienter med balance- og gangforstyrrelser, herunder personer med neurologiske lidelser som Parkinsons sygdom, multipel sklerose og efter apopleksi. Testen anvendes primært i kliniske rehabiliteringsmiljøer for at vurdere funktionel gang og identificere risiko for fald. Derved bidrager den til målrettet behandling og monitorering af balance- og gangfunktion i både neurologisk og geriatrisk praksis.

Sådan udføres og scores FGA

Functional Gait Assessment (FGA) består af 10 specifikke punkter designet til at evaluere en patients gangfunktion under forskellige betingelser. Hver opgave vurderes ud fra et 4-punkts skala, hvor 0 indikerer manglende evne til at udføre opgaven, og 3 angiver normal præstation. Undersøgelsen inkluderer spørgsmål, der relaterer sig til gang i forskellige retninger, gang med hovedbevægelse samt gang over forhindringer, hvilket giver en bred vurdering af balance og mobilitet. FGA anvendes hyppigt hos patienter med neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom og slagtilfælde, hvor den kan bidrage til at identificere gangafvigelser og faldrisiko. Det anbefales, at scoring føres systematisk for at sikre objektivitet og sammenlignelighed over tid.

Sådan tolkes resultatet

Functional Gait Assessment (FGA) er en klinisk vurderingsmetode, der anvendes til at kvantificere en patients gangfunktion og balance i relation til daglige aktiviteter. Resultaterne fortolkes ud fra en samlet score med en maksimumværdi på 30 point, hvor lavere scores indikerer øget risiko for fald og funktionelle gangvanskeligheder. Referenceintervaller varierer afhængigt af population og diagnose, men en score under 22 betragtes ofte som klinisk signifikant og peger på behov for yderligere intervention. For eksempel kan en patient med neurologiske lidelser som Parkinsons sygdom have nedsat FGA-score, hvilket korrelerer med øget gangusikkerhed og balanceproblemer. For sundhedspersonalet betyder en nedsat FGA-score en indikation på, at patienten kan have nedsat funktionel mobilitet, hvilket bør føre til planlægning af målrettede rehabiliteringsforløb for at reducere faldrisiko.

Hvad siger forskningen om FGA?

Functional Gait Assessment (FGA) er en videreudvikling af Dynamic Gait Index (DGI) og blev introduceret af Wrisley et al. i 2004 for at forbedre vurderingen af ganganomalier og balancefunktion hos voksne, især ved neurologiske lidelser som slagskade og Parkinsons sygdom. FGA har vist høj inter- og intrarater reliabilitet og en stærk korrelation med faldrisiko, hvilket understøtter testens kriterievaliditet.

Måleegenskaber: hvor præcist måler FGA?

FGA bruges primært til at beskrive sværhedsgrad eller funktion og til at følge udviklingen over tid – ikke til at stille en diagnose. Følsomhed og specificitet er derfor kun relevante, hvis instrumentet bruges med en fast grænseværdi til at identificere en bestemt tilstand. Ved opfølgning er det vigtigere at kende instrumentets reliabilitet, dets evne til at registrere ændringer og den mindste klinisk relevante ændring (MCID) i den aktuelle patientgruppe.

FGA: kilder og links

Herunder finder du links til materiale om FGA, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.

FGA kan bruges frit i klinik og forskning. Brug den originale version eller en valideret dansk oversættelse, og angiv altid kilden.

Se kilder og PDF-filer

Relaterede måleredskaber

Functional Gait Assessment (FGA) vurderes ofte sammen med andre kliniske redskaber som Berg Balance Scale (BBS), Timed Up and Go (TUG) testen og Dynamic Gait Index (DGI). Berg Balance Scale er anerkendt for sin evne til at vurdere balancestabilitet ved neurologiske lidelser som Parkinsons sygdom, men kræver længere tid at udføre sammenlignet med FGA, som giver en mere dynamisk vurdering af gangfunktion. Timed Up and Go testen er enkel og hurtig, hvilket gør den egnet til screening, men den fanger ikke alle aspekter af kompleks gangfunktion som FGA gør. Det anbefales at vælge redskab efter klinisk kontekst, da både tidsforbrug, objektivitet og det specifikke fokusområde varierer imellem de nævnte metoder.

Videoen er på engelsk.

 

Posted in Fysioterapi and tagged .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *