Mini Nutritional Assessment (MNA) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler MNA?
Mini Nutritional Assessment (MNA) er et valideret screeningsværktøj, som anvendes til at vurdere ernæringstilstanden hos ældre patienter. Formålet med MNA er at identificere risiko for underernæring tidligt, hvilket er centralt for forebyggelse af komplikationer forbundet med kroniske sygdomme som hjertesvigt, diabetes og kronisk nyresygdom. Værktøjet omfatter både et spørgeskema og en klinisk vurdering, som sammen giver et helhedsindtryk af patientens ernæringsstatus, herunder vægtændring, appetit, og funktionsevne. MNA understøtter dermed klinikere i at træffe beslutninger omkring ernæringstiltag, som kan forbedre patientens overordnede helbred og reducere risikoen for komplikationer.
Hvem er MNA udviklet til?
Mini Nutritional Assessment (MNA) er primært indiceret til ældre patienter over 65 år, særligt i sekundær- og primærsektorens kliniske kontekster som geriatriske afdelinger, plejehjem samt rehabiliteringscentre. Værktøjet anvendes bredt til at identificere risiko for underernæring eller eksisterende underernæring, som ofte ses ved kroniske sygdomme som hjertesvigt, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), demens og cancer. MNA kan hurtigt afdække ernæringstilstanden via et kombineret klinisk og subjektivt vurderingsinstrument, hvilket gør det særligt relevant i tidlige screeningsforløb og opfølgende ernæringsmonitorering. Dets validitet og reliabilitet er veldokumenteret i ældres populationer, hvor ernæringsstatus har stor indflydelse på funktionsevne, sygdomsforløb og mortalitet.
Sådan udføres og scores MNA
Mini Nutritional Assessment (MNA) udføres gennem en struktureret proces bestående af 18 punkter, som dækker både subjektive og objektive aspekter af patientens ernæringsstatus. Spørgsmålene omhandler blandt andet kropsvægt, appetit, mobilitet, psykisk stress samt forekomsten af kroniske sygdomme og akut sygdom inden for de sidste tre måneder. Svarene indsamles via en kombination af multiple choice og ja/nej formater, hvor hvert svar tildeles en score, der sammenlægges for at vurdere ernæringsrisikoen. Det inkluderer desuden målinger af BMI og kaloriindtag, som sikrer en helhedsorienteret vurdering. Vurderingen resulterer i en klassifikation af den ernæringsmæssige tilstand, der differentierer mellem normal ernæring, risiko for underernæring og underernæring, hvilket er afgørende for planlægning af passende interventioner.
Sådan tolkes resultatet
Mini Ernæringsvurdering (MNA) anvendes til systematisk at identificere ældre patienter med risiko for underernæring. Resultaterne fortolkes ud fra en samlet score, hvor et resultat ≥24 indikerer normal ernæringstilstand, en score på 17-23,5 signalerer risiko for underernæring, og en score under 17 fastslår underernæring. Sundhedspersonalet bør anvende disse referenceværdier til at prioritere interventionsniveauet, hvor patienter med lav score kræver øjeblikkelig ernæringsmæssig vurdering og mulig behandling for at forebygge komplikationer som sårheling, muskelsvind og forøgede infektioner. I praksis betyder dette, at en patient med en MNA-score på 16 bør betragtes som underernæret og dermed igangsætte en tværfaglig indsats, herunder diætistkontakt og eventuelle medicinske justeringer, for at optimere kliniske outcome og reducere risikoen for morbiditet. Den kvantitative vurdering gør det muligt at monitorere ernæringstilstanden over tid og evaluere effekten af ernæringstiltag.
Hvad siger forskningen om MNA?
Mini Nutritional Assessment (MNA) er udviklet i begyndelsen af 1990’erne som et kort og effektivt screeningsværktøj til at identificere risiko for underernæring hos ældre patienter. Flere studier har vist, at MNA har høj validitet og god sensitivitet og specificitet i forhold til kliniske ernæringsparametre samt biokemiske markører. Evidens fra systematiske reviews og metaanalyser understøtter, at MNA er velegnet til både hospitaliserede og ambulante ældre, hvor det kan forudsige negative helbredsudfald som øget mortalitet, længere hospitalsophold og forværring af kroniske sygdomme såsom demens og hjertesvigt. Testen kombinerer subjektive vurderinger med objektive målinger som BMI og nyligt vægttab, hvilket øger dens reliabilitet i klinisk praksis. Derfor anses MNA for at være et evidensbaseret redskab til tidlig identifikation af ernæringsmæssige problemer i geriatriske populationer.
Diagnostisk præcision: følsomhed og specificitet af MNA
Følsomhed og specificitet for MNA afhænger af målgruppen, den valgte grænseværdi (cut-off) og den referencestandard, der sammenlignes med. Der findes derfor ikke ét tal, der gælder overalt. Brug værdier fra et valideringsstudie i en population, der ligner dine patienter – helst et dansk eller nordisk studie, hvis det findes – og notér altid, hvilken grænseværdi tallene gælder for.
Ved lav forekomst af tilstanden, fx i almen praksis, vil en større andel af de positive resultater være falsk positive. Et positivt fund skal derfor altid følges op med en klinisk vurdering.
MNA: rettigheder og kilder
Herunder finder du links til materiale om MNA, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
MNA er ophavsretligt beskyttet (Nestlé). Instrumentet må typisk bruges i klinisk praksis, men kopiering, gengivelse og kommerciel brug kræver tilladelse fra rettighedshaveren. Hent derfor den officielle version hos rettighedshaveren.
Relaterede måleredskaber
Mini Nutritional Assessment (MNA) er anerkendt som en standardiseret vurdering af ernæringsstatus hos ældre patienter. SGA vurderer ernæring ud fra klinisk subjektiv bedømmelse, hvilket kan føre til variation mellem bedømmere, mens MUST fokuserer på BMI, vægttab og akut sygdom, hvilket gør den velegnet til hospitalspatienter men mindre til ældre i primærsektoren. NRS-2002 indbefatter både ernæringsmæssige og sygdomsrelaterede faktorer og er derfor nyttig ved kritisk sygdom og i hospitalsmiljøer, men kræver træning for konsistent anvendelse. MNA skiller sig ud ved at kombinere objektive målinger med funktionelle parametre, hvilket gør den særlig relevant for ældre med risiko for underernæring.
Videoen er på engelsk.
