Visual Analogue Scale (VAS) (visuel analog skala) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler VAS?
Visual Analogue Scale (VAS) anvendes til vurdering af smerteintensitet hos patienter med forskellige kroniske sygdomme som arthrose og fibromyalgi. Skalaen består typisk af en 10 cm lang linje, hvor patienten markeres smertens styrke fra “ingen smerte” til “værst tænkelig smerte”. Formålet med VAS er at kvantificere subjektive smerteoplevelser på en standardiseret og reproducerbar måde, hvilket muliggør monitorering af behandlingseffekt og sygdomsprogression. VAS sikrer desuden en enkel og hurtig metode til kommunikation mellem patient og behandler inden for både kliniske og forskningsmæssige rammer.
Hvem er VAS udviklet til?
Visual Analogue Scale (VAS) er særlig indiceret til voksne patienter med evne til at kommunikere og forstå graduerede vurderingssystemer. Den anvendes hyppigt i kliniske situationer, hvor objektiv måling af subjektiv smertoplevelse er essentiel, eksempelvis ved akut smerte efter kirurgi, kroniske smertesyndromer som artrose eller neuropatiske smerter samt i rehabiliteringsforløb. VAS er desuden anvendeligt ved vurdering af symptomer som angst og kvalme, hvor graden af ubehag skal kvantificeres. Metoden egner sig bedst til patienter uden alvorlige kommunikationsvanskeligheder eller kognitive svækkelser, da nøjagtigheden afhænger af patientens evne til at skelne mellem intensitetsgrader. Den simple og hurtige anvendelse gør VAS til et effektivt værktøj i både akutmodtagelser, ambulante klinikker og primærsektoren.
Sådan udføres og scores VAS
Visual Analogue Scale (VAS) anvendes til at kvantificere subjektive symptomer som smerte eller træthed, ofte ved kroniske sygdomme som fibromyalgi og leddegigt. Skalaen består typisk af en 10 cm lang linje uden faste punkter, hvor den ene ende angiver “ingen symptomer” og den anden “værst tænkelige symptomer”. Patienten bedes markere et punkt på linjen, der bedst repræsenterer intensiteten af deres oplevelse. VAS er et kontinuert svarformat, hvilket giver en finmasket måling uden faste kategorier. Dette gør skalaen velegnet til at følge ændringer i symptomintensitet over tid og understøtter objektiv evaluering af behandlingsrespons.
Sådan tolkes resultatet
VAS måles typisk i millimeter fra venstre ende af en 100 mm lang linje (0–100). Ved smerte bruges ofte følgende grove inddeling: 0–4 mm ingen smerte, 5–44 mm let, 45–74 mm moderat og 75–100 mm svær smerte (Jensen m.fl. 2003). Inddelingen er vejledende, og den enkelte patients udvikling over tid er vigtigere end kategorien.
Ved opfølgning svarer en ændring på ca. 10–15 mm (akutte smerter) eller omkring 30 % (kroniske smerter) til en klinisk relevant forskel. Brug altid samme linjelængde, samme ankerord og samme tidsramme (fx "lige nu" eller "gennemsnitligt den seneste uge").
Hvad siger forskningen om VAS?
Visual Analogue Scale (VAS) er anerkendt som en pålidelig og valid metode til måling af subjektiv smerteoplevelse og andre smerterelaterede symptomer. Skalaen, opfundet i 1921 af Hayes og Patterson, benytter en 10 cm lang linje, hvor patienten markerer sin smerteintensitet, hvilket giver et kontinuert mål, der mindsker begrænsninger ved kategoriske skalaer. Flere studier har dokumenteret høj korrelation mellem VAS og andre validerede smertemål, samt god test-retest pålidelighed, især inden for områder som postoperativ smerte, fibromyalgi og kroniske muskuloskeletale lidelser. Validiteten styrkes også af dens evne til at frembringe følsomme og reproducerbare resultater, hvilket gør den velegnet til både kliniske og forskningsmæssige formål. Dog bør anvendelsen til populationsgrupper med kognitive udfordringer overvejes kritisk, da forståelsen af skalaens koncept kan variere.
Måleegenskaber: hvor præcist måler VAS?
VAS er et redskab til at registrere en subjektiv oplevelse – typisk smerteintensitet – og ikke en diagnostisk test, så følsomhed og specificitet er ikke relevante mål. Det relevante er reliabilitet og den mindste klinisk relevante ændring: Ved akutte smerter svarer en ændring på ca. 13 mm på en 100 mm-skala til en mærkbar forskel for patienten (Todd m.fl. 1996).
VAS: kilder og links
Herunder finder du links til materiale om VAS, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
VAS kan bruges frit i klinik og forskning. Brug den originale version eller en valideret dansk oversættelse, og angiv altid kilden.
Relaterede måleredskaber
Visual Analogue Scale (VAS) er en anerkendt metode til vurdering af smerteintensitet, men alternativer som Numeric Rating Scale (NRS) og McGill Pain Questionnaire (MPQ) tilbyder tilsvarende muligheder med forskellige fordele og ulemper. NRS er enkel at administrere og forstå, hvilket gør den velegnet i kliniske omgivelser med tidsbegrænsninger, mens MPQ giver en mere nuanceret kvalitativ og kvantitativ vurdering af smerteoplevelser. For vurdering af funktionsevne anvendes ofte Oswestry Disability Index (ODI) og Roland-Morris Disability Questionnaire (RMDQ), der måler grad af funktionsbegrænsning ved bl.a. rygsmerter. Disse skalaer har den fordel, at de også fanger patientens oplevelse af dagligdags aktivitet, men kræver længere udfyldelsestid sammenlignet med VAS. Ud over subjektive spørgeskemaer anvendes kliniske test såsom algometer-måling for trykfølsomhed, som supplerer VAS ved at give objektive data om myofasciale smerter.
Kilder
- Hayes MHS, Patterson DG. Experimental development of the graphic rating method. Psychol Bull 1921;18:98–99.
- Jensen MP, Chen C, Brugger AM. Interpretation of visual analog scale ratings and change scores: a reanalysis of two clinical trials of postoperative pain. J Pain 2003;4:407–414.
- Todd KH, Funk KG, Funk JP, Bonacci R. Clinical significance of reported changes in pain severity. Ann Emerg Med 1996;27:485–489.
Videoen er på engelsk.
