Student Adaptation to College Questionnaire (SACQ) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler SACQ?
Student Adaptation to College Questionnaire (SACQ) anvendes primært til at vurdere en studerendes tilpasningsevne ved overgangen til videregående uddannelse. Instrumentet måler fire centrale dimensioner: akademisk tilpasning, social tilpasning, personlig-emotionel tilpasning samt mål- og værdiforankring. Målet er at identificere studerende, som kan være i risiko for stress, angst eller andre psykiske belastninger, der kan påvirke deres studieprogression og trivsel. SACQ giver derfor klinikere og vejledere et evidensbaseret redskab til tidligt at målrette støtte og interventioner, således at negative helbredsmæssige konsekvenser kan forebygges eller mindskes.
Hvem er SACQ udviklet til?
Student Adaptation to College Questionnaire (SACQ) er udviklet til at vurdere tilpasningsprocessen hos unge voksne studerende, særligt dem der gennemgår overgangen til videregående uddannelser. Instrumentet er indiceret til patienter i universitetsmiljøer, hvor der er behov for at identificere psychosociale stressfaktorer og adaptationsvanskeligheder, som kan påvirke akademisk præstation og trivsel. SACQ anvendes primært i kliniske sammenhænge, hvor studerende viser tegn på psykiatriske lidelser som angst, depression eller stressrelaterede symptomer, og hvor monitorering af tilpasning kan bidrage til målrettede interventioner. Desuden benyttes spørgeskemaet i forskningsmæssige og rådgivende kontekster med fokus på at fremme psykisk sundhed og forebygge frafald blandt studerende med sårbarhed over for social isolation og akademiske belastninger.
Sådan udføres og scores SACQ
Student Adaptation to College Questionnaire (SACQ) består af 67 punktspørgsmål, der måler en students tilpasning til college på fire dimensioner: akademisk tilpasning, social tilpasning, personlige-emotionelle tilpasning samt tilpasning til universitetsmiljøet. Spørgsmålene er udformet som påstande, hvor respondenten angiver i hvor høj grad de er enige, typisk på en 9-punkts Likert-skala, der strækker sig fra “slet ikke enig” til “meget enig”. Denne skala gør det muligt at fange nuancerede holdninger og oplevelser. Under udfyldelsen bør man være opmærksom på at identificere eventuelle psykiske eller fysiske sundhedsproblemer, såsom stressrelaterede sygdomme eller angst, da disse kan have betydelig indflydelse på svarenes validitet og skal tages i betragtning ved tolkning af resultaterne. Undersøgelsen gennemføres typisk individuelt, og det anbefales, at respondenten er i en rolig og uforstyrret situation for at sikre pålidelige svar. Efter udfyldelsen udregnes delskår for hver tilpasningsdimension, som kan anvendes til at identificere studerende, der muligvis har behov for yderligere støtte eller intervention.
Sådan tolkes resultatet
Resultaterne af Student Adaptation to College Questionnaire (SACQ) fortolkes ved at sammenligne individuelle scores med etablerede referenceintervaller, som typisk angives i normtabeller baseret på store populationsstudier. SACQ måler tilpasning inden for fire domæner: akademisk tilpasning, social tilpasning, personlige-emotionelle tilpasning og institutionsengagement. En score under den 25. percentil indikerer ofte en utilstrækkelig tilpasning, hvilket kan være en risikofaktor for øget stress og nedsat trivsel. For eksempel, hvis en studerendes akademiske tilpasningsscore er 85, og normintervallet for god tilpasning er 95-110, kan dette indikere behov for intervention.
En negativ z-score under -1 (1 standardafvigelse under gennemsnit) kan betyde dårlig tilpasning. Praktisk set betyder dette for sundhedspersonalet, at SACQ-resultaterne kan bruges til tidligt at identificere studerende med øget risiko for psykiske problemer såsom angst eller depression, hvilket muliggør målrettet støtte og forebyggelse af negativ helbredspåvirkning.
Hvad siger forskningen om SACQ?
Student Adaptation to College Questionnaire (SACQ) blev udviklet af Baker og Siryk i begyndelsen af 1980’erne med henblik på at måle de forskellige aspekter af studieadaption, herunder akademisk, social, personligt-emotionelt og institutional tilpasning. Validiteten af SACQ er veldokumenteret gennem adskillige studier, som har demonstreret både indholdsvaliditet og konstruktvaliditet via faktoranalyse. Desuden er der rapporteret høj intern konsistens (Cronbach’s alpha ofte over 0,85) samt god test-retest reliabilitet. SACQ anvendes bredt inden for psykologisk forskning og praktik, især i forbindelse med at identificere risikofaktorer for stressrelaterede lidelser og depression hos studerende. Evidens fra longitudinelle studier understøtter endvidere instrumentets evne til at forudsige akademisk frafald og trivsel i studieperioden, hvilket styrker dens kliniske og pædagogiske relevans.
Måleegenskaber: hvor præcist måler SACQ?
SACQ bruges primært til at beskrive sværhedsgrad eller funktion og til at følge udviklingen over tid – ikke til at stille en diagnose. Følsomhed og specificitet er derfor kun relevante, hvis instrumentet bruges med en fast grænseværdi til at identificere en bestemt tilstand. Ved opfølgning er det vigtigere at kende instrumentets reliabilitet, dets evne til at registrere ændringer og den mindste klinisk relevante ændring (MCID) i den aktuelle patientgruppe.
SACQ: rettigheder og kilder
Herunder finder du links til materiale om SACQ, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
SACQ er et kommercielt testmateriale (WPS). Manual og testmateriale skal købes, og brugen kan kræve særlig uddannelse. Linkene herunder er ikke selve testmaterialet.
Relaterede måleredskaber
Student Adaptation to College Questionnaire (SACQ) er nært beslægtet med instrumenter som College Adjustment Scales (CAS) og Psychological Adaptation Scale (PAS), som også måler studerendes psykologiske og sociale tilpasning til uddannelsesmiljøet. CAS fokuserer bredt på maladaptationer relateret til akademisk præstation og følelsesmæssige vanskeligheder, hvilket kan være fordelagtigt ved identificering af depression og stress i studiepopulationer, mens PAS prioriterer emotionelle og sociale tilpasningsaspekter, hvilket kan supplere SACQ’s multidimensionelle tilgang. En anden relevant test er Adjustment to College Questionnaire (ACQ), der er mere kortfattet, men muligvis mindre dybdegående sammenlignet med SACQ. Fordelen ved SACQ er dens omfattende dækning af fire centrale tilpasningsdomæner, hvilket giver et nuanceret billede af psykisk trivsel, mens en ulempe kan være den tidsmæssige belastning for respondenter.
