STOP-Bang Questionnaire – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler STOP-Bang?
STOP-Bang Questionnaire anvendes til screening for obstruktiv søvnapnø hos både ambulante og indlagte patienter. Værktøjet vurderer risikofaktorer såsom snorken, træthed, observationer af åndedrætsstop under søvn, forhøjet blodtryk, alder, kropsmasseindeks, nakkemål og køn. Formålet med spørgeskemaet er at identificere personer med øget sandsynlighed for at lide af søvnrelaterede respirationsforstyrrelser, så yderligere diagnostiske undersøgelser som polysomnografi kan initieres. Anvendelse af STOP-Bang Questionnaire understøtter kliniske beslutninger og prioritering af ressourcer ved udredning af søvnforstyrrelser.
Hvem er STOP-Bang udviklet til?
STOP-Bang Questionnaire er primært indiceret til identificering af patienter med høj risiko for obstruktiv søvnapnø (OSA), især blandt voksne med relevant risikoprofil såsom overvægt, hypertension eller kardiovaskulær sygdom. Det anvendes hyppigst i præoperative vurderinger for at screene for søvnrelaterede respirationsforstyrrelser, hvilket har betydning for perioperativ risiko og anæstesihåndtering. Endvidere er det et nyttigt redskab i almen praksis og søvnmedicinske klinikker til stratificering af patienter, som bør tilbydes mere detaljeret udredning, eksempelvis polysomnografi. STOP-Bang er velegnet til at identificere asymptomatiske individer med øget morbiditetsrisiko, hvilket muliggør tidlig intervention og optimering af patientforløb.
Sådan udføres og scores STOP-Bang
STOP-Bang Questionnaire består af otte spørgsmål, der vurderer risikofaktorer for obstruktiv søvnapnø ved hjælp af en struktureret ja/nej-format. Spørgsmålene adresserer nøgleområder som snorken, træthed under dagtimerne, observerede pauser i vejrtrækningen under søvn, og højrisikofaktorer som hypertension. Yderligere spørgsmål omhandler alder, kropsmasseindeks (BMI), nakkestørrelse og køn. Hvert svar registreres med ‘ja’ eller ‘nej’, hvor et ‘ja’ tildeles et point. Scoren summeres for at etablere en risiko for søvnapnø, hvor en høj samlet score indikerer øget sandsynlighed for sygdom. Patientens medicinske historie bør gennemgås omhyggeligt for at identificere tilstedeværelsen af disse risikofaktorer, der kan kræve yderligere diagnostisk evaluering.
Sådan tolkes resultatet
STOP-Bang Questionnaire er et valideret screeningsværktøj, der anvendes til at identificere patienter med høj risiko for obstruktiv søvnapnø (OSA). Scoren beregnes som summen af otte binære spørgsmål, hvor hvert positivt svar giver 1 point, således at den samlede score varierer fra 0 til 8. En score på 3 eller mere indikerer en øget risiko for moderat til svær OSA, mens en score på 5 eller højere typisk associeres med høj risiko for alvorlig sygdom. Referenceværdierne baseres på epidemiologiske studier, der kobler scoreniveauer til prævalens og sværhedsgrad af OSA bekræftet ved polysomnografi. For eksempel korrelerer en TOTAL score ≥ 5 med en sensitivitet på over 80 % for alvorlig OSA (Apnø-Hypopnø Index > 30). Praktisk betyder dette, at sundhedspersonale kan anvende STOP-Bang som et effektivt redskab til at prioritere henvisning til yderligere diagnostik og behandling, særligt ved patienter med komorbiditeter som hypertension og kardiovaskulære sygdomme, hvor ubehandlet OSA øger risikoen betydeligt. Det er væsentligt at forstå, at en lav score ikke udelukker OSA, men reducerer sandsynligheden, hvilket understreger behovet for klinisk vurdering i kombination med scoringsresultatet.
Hvad siger forskningen om STOP-Bang?
STOP-Bang Questionnaire er et velvalideret screeningsværktøj udviklet til tidlig identifikation af patienter med mistanke om obstruktiv søvnapnø (OSA). Oprindeligt blev testen introduceret i 2008 af Chung et al., med det formål at forbedre sensitiviteten i forhold til tidligere instrumenter. Validiteten af STOP-Bang er solidt understøttet af adskillige studier, der demonstrerer en sensitivitet på over 90 % for moderat til svær OSA, hvilket gør den særligt velegnet til hospitalspatienter og populationsundersøgelser. Selvom specificiteten varierer, er den samlede evidens stærk og viser, at en høj STOP-Bang-score korrelerer signifikant med øget risiko for kardiovaskulære komplikationer som hypertension og hjertesygdomme. Den brede kliniske anvendelse og efterfølgende valideringsstudier understøtter dens pålidelighed og nytteværdi i sundhedsfaglige miljøer.
Diagnostisk præcision: følsomhed og specificitet af STOP-Bang
Følsomhed og specificitet for STOP-Bang afhænger af målgruppen, den valgte grænseværdi (cut-off) og den referencestandard, der sammenlignes med. Der findes derfor ikke ét tal, der gælder overalt. Brug værdier fra et valideringsstudie i en population, der ligner dine patienter – helst et dansk eller nordisk studie, hvis det findes – og notér altid, hvilken grænseværdi tallene gælder for.
Ved lav forekomst af tilstanden, fx i almen praksis, vil en større andel af de positive resultater være falsk positive. Et positivt fund skal derfor altid følges op med en klinisk vurdering.
STOP-Bang: rettigheder og kilder
Herunder finder du links til materiale om STOP-Bang, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
STOP-Bang er ophavsretligt beskyttet (University Health Network (Toronto)). Instrumentet må typisk bruges i klinisk praksis, men kopiering, gengivelse og kommerciel brug kræver tilladelse fra rettighedshaveren. Hent derfor den officielle version hos rettighedshaveren.
Relaterede måleredskaber
Udover STOP-Bang Questionnaire findes der flere anerkendte skalaer og spørgeskemaer til vurdering af obstruktiv søvnapnø og relaterede risikofaktorer, herunder Berlin Questionnaire, Epworth Sleepiness Scale (ESS) og Sleep Apnea Clinical Score (SACS). Berlin Questionnaire fokuserer primært på hypertension og dagtræthed, hvilket gør den velegnet til primærsektorens risikoskærmning, men kan være mindre præcis ved differentiering af sværhedsgrad. Epworth Sleepiness Scale måler niveauet af døsighed og er nyttig til at identificere subjektiv døsighed, men foretager ikke en direkte vurdering af apnø eller respirationsforstyrrelser. Sleep Apnea Clinical Score kombinerer kliniske fund som halsomkreds med symptombeskrivelser og kan forbedre prædiktionen af obstruktiv søvnapnø, men kræver en vis klinisk erfaring for korrekt anvendelse. Alle disse værktøjer har fordele og begrænsninger sammenlignet med STOP-Bang, som kendetegnes ved enkelhed og god sensitivitet, især ved moderate til svære tilfælde.
Videoen er på engelsk.
