Single Leg Stance Test (SLS) (stå på ét ben-test) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler stå på ét ben-testen?
Single Leg Stance Test (SLS) anvendes som et klinisk værktøj til at vurdere balancens kvalitet og postural kontrol hos patienter. Testen måler evnen til at opretholde stabilitet på ét ben, hvilket giver vigtig information om neuromuskulær funktion og risikoen for fald, især hos ældre eller personer med neurologiske lidelser såsom Parkinsons sygdom og multipel sklerose. Formålet med SLS er at identificere balancevanskeligheder og monitorere effekten af rehabiliteringstiltag ved vestibulære dysfunktioner eller muskuloskeletale problemstillinger. Testens objektive karakter muliggør sammenligning over tid og tværs af populationer, hvilket understøtter klinisk beslutningstagning og optimering af behandlingsstrategier.
Hvem er stå på ét ben-testen udviklet til?
Single Leg Stance Test (SLS) er indiceret til ældre voksne samt patienter med neurologiske lidelser såsom Parkinsons sygdom, multiple sklerose og stroke. Testen anvendes primært i kliniske sammenhænge, hvor vurdering af balancestabilitet og faldrisiko er central, eksempelvis i geriatrisk rehabilitering og neurorehabilitering. Iort til patienter med vestibulære dysfunktioner og muskuloskeletale problemer kan SLS bidrage til objektiv måling af postural kontrol og funktionelt udbytte af terapeutiske interventioner.
Sådan udføres og scores stå på ét ben-testen
Single Leg Stance Test (SLS) udføres i fem trin for at vurdere balancens integritet og risiko for fald hos patienter med neurologiske sygdomme eller vestibulære lidelser. Først instrueres patienten i at stå barfodet på ét ben med armene langs siden. Dernæst startes en stopur, og patienten opfordres til at opretholde positionen så længe som muligt, maksimalt 30 sekunder. Tredje trin indebærer, at testpersonen gentager øvelsen for begge ben én gang hver, hvilket giver to målinger pr. ben. Fjerde trin består af at dokumentere varigheden i sekunder og notere om støtte nødvendiggjort, hvilket kodes binært (ja/nej). Endelig evalueres resultatet i forhold til normative værdier, hvor en varighed under 15 sekunder kan indikere øget faldrisiko eller nedsat postural kontrol ved balanceforstyrrelser. Svarformatet er kvantitativt, hvor testenummer (1-5), sidespecifikke tider samt eventuel støttebehov registreres systematisk for klinisk vurdering.
Sådan tolkes resultatet
Fortolkningen af resultaterne fra Single Leg Stance Test (SLS) baseres på den tid, patienten kan opretholde balancen på ét ben uden støtte, typisk målt i sekunder. Referenceværdier varierer efter alder og køn, men generelt anses en balance på under 20 sekunder for at indikere nedsat postural stabilitet. For eksempel viser studier, at personer over 60 år bør kunne opretholde stand i mindst 20-30 sekunder for at betragtes som inden for normalområdet. Et resultat med en høj procentuel deficit kan indikere øget risiko for fald og kræver derfor opmærksomhed fra fagpersonalet. Praktisk betyder disse resultater, at sundhedspersonale kan anvende SLS-testen som et redskab til at identificere patienter med nedsat balancefunktion ved neurologiske sygdomme eller muskuloskeletale lidelser, hvilket støtter målrettet intervention og forebyggelse.
Hvad siger forskningen om stå på ét ben-testen?
Single Leg Stance Test (SLS), oprindeligt udviklet i midten af det 20. århundrede, anvendes bredt til vurdering af balancestabilitet og neuromuskulær kontrol. Testens validitet er veldokumenteret, særligt inden for geriatrisk medicin og neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom og slagtilfælde. Flere studier har vist, at SLS korrelerer signifikant med faldrisiko og funktionelle balanceparametre, hvilket understøtter dens kliniske anvendelighed. Testen demonstrerer gode inter- og intrarater-reliabilitet, og dens enkelhed gør den velegnet til både screenings- og overvågningsformål. Dog bør SLS ofte suppleres med andre måleinstrumenter for at opnå en mere omfattende vurdering af patientens balancefunktion.
Måleegenskaber: hvor præcist måler stå på ét ben-testen?
Stå på ét ben-testen bruges primært til at beskrive sværhedsgrad eller funktion og til at følge udviklingen over tid – ikke til at stille en diagnose. Følsomhed og specificitet er derfor kun relevante, hvis instrumentet bruges med en fast grænseværdi til at identificere en bestemt tilstand. Ved opfølgning er det vigtigere at kende instrumentets reliabilitet, dets evne til at registrere ændringer og den mindste klinisk relevante ændring (MCID) i den aktuelle patientgruppe.
Stå på ét ben-testen: kilder og links
Herunder finder du links til materiale om stå på ét ben-testen, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
Stå på ét ben-testen kan bruges frit i klinik og forskning. Brug den originale version eller en valideret dansk oversættelse, og angiv altid kilden.
Relaterede måleredskaber
Single Leg Stance Test (SLS) anvendes primært til at vurdere balance og postural stabilitet, og en sammenlignelig klinisk test er Berg Balance Scale (BBS), som tilbyder en mere omfattende vurdering af funktionel balance ved flere stillinger og bevægelser. BBS’s styrke ligger i dens evne til at måle balance i forskellige kontekster, men det kan være tidskrævende sammenlignet med SLS, som er hurtig og enkel at administrere. Timed Up and Go (TUG) testen er en anden relevant metode, som vurderer mobilitet og risiko for fald, men den inkluderer også gang og ikke kun statisk balance. Y-Balance Test er mere dynamisk og kvantificerer rækkevidden i flere retninger, hvilket kan være en fordel ved rehabilitering af neurologiske lidelser, men kræver mere specialudstyr end SLS.
Videoen er på engelsk.
