Shoulder Pain and Disability Index (SPADI) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler SPADI?
Shoulder Pain and Disability Index (SPADI) er et valideret redskab til vurdering af skuldersmerter og funktionsnedsættelse hos patienter med forskellige skulderlidelser. Instrumentet måler både smerteintensitet og den begrænsning, smerterne medfører i daglige aktiviteter gennem en selvrapporteret spørgeskema. Formålet med SPADI er at kvantificere patientens oplevede symptombyrde og funktionstab, hvilket muliggør effektmåling ved behandling af rotator cuff-skader, frossen skulder og andre inflammatoriske og degenerative skuldertilstande. SPADI anvendes bredt i klinisk praksis og forskning til at vurdere behandlingsresultater og følge rehabiliteringsforløb over tid.
Hvem er SPADI udviklet til?
Shoulder Pain and Disability Index (SPADI) er primært indiceret til patienter med skuldersmerter og funktionelle begrænsninger forårsaget af tilstande som rotator cuff-syndrom, frossen skulder og slidgigt. Instrumentet anvendes i kliniske kontekster, hvor måling af smerteintensitet og funktionsnedsættelse er central for vurdering af sygdomsprogression og evaluering af behandlingsresultater. SPADI er velegnet både til ambulante fysioterapeutiske og ortopædiske vurderinger, særligt i rehabiliteringsforløb, hvor der kræves en pålidelig og valid selvrapporteret måling af skulderspecifikke symptomer og funktionsniveau. Denne patientrapportering kan understøtte beslutningstagning ved skræddersyet behandling og monitorering over tid.
Sådan udføres og scores SPADI
Shoulder Pain and Disability Index (SPADI) består af 13 punkter fordelt på to domæner: smerte og funktionel begrænsning. De 5 smerte-relaterede spørgsmål vurderer intensiteten af skuldersmerter i specifikke aktiviteter, mens de 8 funktionelle spørgsmål fokuserer på graden af vanskeligheder ved daglige bevægelser. Respondenten bedes angive deres oplevelse ved hvert punkt på en visuel analog skala fra 0 til 10, hvor 0 repræsenterer ingen smerte eller begrænsning og 10 angiver maksimal smerte eller fuldstændig funktionsnedsættelse. Resultaterne summeres separat for de to sektioner og omregnes til procenter for at danne et samlet indeks, der hjælper med at kvantificere graden af skuldersmerte og disabilitet, hvilket er essentielt ved vurdering af lidelser som rotator cuff-syndrom og frossen skulder. Correct administration sikrer valid og pålidelig dataindsamling til klinisk evaluering og opfølgning.
Sådan tolkes resultatet
Resultaterne fra Shoulder Pain and Disability Index (SPADI) kvantificeres som en score fra 0 til 100, hvor 0 indikerer ingen smerte eller funktionsnedsættelse, og 100 repræsenterer maksimal smerte og alvorlig funktionsbegrænsning. Fortolkningen skal ske med udgangspunkt i referenceværdier, som ofte varierer afhængigt af population og klinisk kontekst, men generelt anses en total score under 20 for at være inden for normalområdet uden betydelige funktionelle begrænsninger. Score mellem 21 og 50 indikerer moderat belastning, mens score over 50 antyder betydelig påvirkning af skulderfunktionen, ofte associeret med tilstande som rotator cuff-syndrom eller adhæsiv kapsulit. For sundhedspersonalet repræsenterer en høj SPADI-score en indikation på behov for målrettet intervention, såsom fysioterapi eller smertelindrende behandling, og kan anvendes til at monitorere patientens respons over tid. Endvidere bidrager resultaterne til at prioritere ressourcer i rehabiliteringsprocessen og til at tilpasse behandlingsmål baseret på graden af funktionsnedsættelse.
Hvad siger forskningen om SPADI?
Shoulder Pain and Disability Index (SPADI) er et validt og pålideligt selvrapporteringsværktøj, udviklet i slutningen af 1990’erne til vurdering af skuldersmerter og funktionsevnens påvirkning. Validiteten af SPADI er veldokumenteret gennem adskillige studier, som har demonstreret stærk korrelation med både objektive kliniske fund og andre patientrapporterede outcome-mål inden for rotator cuff-lidelser og frossen skulder. Testen har vist god interne konsistensmålinger (Cronbach’s alfa ofte >0,90) samt tilfredsstillende test-retest pålidelighed, hvilket gør den velegnet til både baseline- og opfølgningsvurderinger i både forsknings- og kliniske sammenhænge. Desuden har flere systematiske reviews bekræftet SPADI’s evne til at skelne mellem forskellige grader af funktionel invaliditet og smerteintensitet, hvilket understøtter dens anvendelse ved monitorering af rehabiliteringsforløb og evaluering af terapeutiske interventioners effekt.
Måleegenskaber: hvor præcist måler SPADI?
SPADI bruges primært til at beskrive sværhedsgrad eller funktion og til at følge udviklingen over tid – ikke til at stille en diagnose. Følsomhed og specificitet er derfor kun relevante, hvis instrumentet bruges med en fast grænseværdi til at identificere en bestemt tilstand. Ved opfølgning er det vigtigere at kende instrumentets reliabilitet, dets evne til at registrere ændringer og den mindste klinisk relevante ændring (MCID) i den aktuelle patientgruppe.
SPADI: kilder og links
Herunder finder du links til materiale om SPADI, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
SPADI kan bruges frit i klinik og forskning. Brug den originale version eller en valideret dansk oversættelse, og angiv altid kilden.
Relaterede måleredskaber
Shoulder Pain and Disability Index (SPADI) er en velvalideret målemetode, der vurderer skuldersmerter og funktionsnedsættelse gennem selvrapporterede spørgsmål. Lignende skalaer inkluderer Oxford Shoulder Score (OSS), Constant-Murley Score (CMS) og Disabilities of the Arm, Shoulder and Hand (DASH). OSS fokuserer primært på patientens subjektive vurdering af skulderfunktion og egner sig godt til både kliniske og forskningsmæssige formål, men kan være mindre detaljeret i relation til smertekarakteristika. CMS kombinerer objektive kliniske målinger med patientrapportering, hvilket giver en mere omfattende vurdering, men kræver klinisk ekspertise og tid til gennemførelse. DASH dækker et bredere anatomisk område inklusiv overekstremitetens funktion, hvilket kan være en fordel ved samtidige problemer, men mindre specifik for isolerede skulderlidelser. Valget mellem disse skalaer bør baseres på det kliniske behov for enten smertevurdering, funktionsmåling eller kombinationen heraf.
Videoen er på engelsk.
