Oxford Knee Score (OKS) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler OKS?
Oxford Knee Score (OKS) er et valideret patientrapporteret outcomesmål, der vurderer patientens funktionsevne og smerte relateret til knæleddet.
Hvem er OKS udviklet til?
Skalaen anvendes i den kliniske kontekst til vurdering af patientens funktionelle status og smerteudbredelse før og efter kirurgiske indgreb, hvilket understøtter beslutningstagning omkring behandling og opfølgning.
Sådan udføres og scores OKS
Oxford Knee Score (OKS) består af 12 punkter, der specifikt vurderer patientens oplevede funktion og smerte i relation til knæet. Spørgsmålene adresserer dagligdags aktiviteter såsom gang på fladt underlag, op- og nedstigning af trapper samt smerte ved hvile og bevægelse. Svarkategorierne er ordinalt opbyggede med fem svarmuligheder, typisk fra “ingen problemer” til “alvorlige problemer”, der kvantificeres fra 0 til 4 point pr. spørgsmål. Den samlede score spænder således fra 0 til 48, hvor en høj score angiver bedre knæfunktion. Vurderingen giver et standardiseret grundlag for at vurdere patientens rehabiliteringsprogression og kan inddrages i TKA genoptræning for at optimere kliniske beslutninger.
Sådan tolkes resultatet
Skalaen består af 12 spørgsmål med en score fra 0 til 4, hvor den samlede score varierer mellem 0 (svært invalideret) og 48 (optimalt funktionsniveau). Referenceværdier angiver, at en score under 27 typisk associeres med betydelig funktionel begrænsning og behov for klinisk vurdering, mens scores over 40 afspejler tilfredsstillende resultat efter kirurgi eller TKA genoptræning. En forøgelse på mindst 5 point anses som klinisk relevant forbedring.
Hvad siger forskningen om OKS?
Oxford Knee Score (OKS) blev udviklet i 1998 som et patientrapporteret outcome-mål til evaluering af total knæalloplastik operation og har siden vist sig at have høj validitet, pålidelighed og følsomhed over for kliniske ændringer.
Måleegenskaber: hvor præcist måler OKS?
OKS bruges primært til at beskrive sværhedsgrad eller funktion og til at følge udviklingen over tid – ikke til at stille en diagnose. Følsomhed og specificitet er derfor kun relevante, hvis instrumentet bruges med en fast grænseværdi til at identificere en bestemt tilstand. Ved opfølgning er det vigtigere at kende instrumentets reliabilitet, dets evne til at registrere ændringer og den mindste klinisk relevante ændring (MCID) i den aktuelle patientgruppe.
OKS: rettigheder og kilder
Herunder finder du links til materiale om OKS, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
OKS er ophavsretligt beskyttet (University of Oxford (Oxford University Innovation)). Instrumentet må typisk bruges i klinisk praksis, men kopiering, gengivelse og kommerciel brug kræver tilladelse fra rettighedshaveren. Hent derfor den officielle version hos rettighedshaveren.
Relaterede måleredskaber
Oxford Knee Score (OKS) er en velvalideret og patientrapporteret målemetode, som sammenlignes ofte med skalaer som Knee Injury and Osteoarthritis Outcome Score (KOOS), Western Ontario and McMaster Universities Osteoarthritis Index (WOMAC) og Lysholm Knee Scoring Scale. KOOS giver en bredere vurdering af funktion og symptomer, hvilket kan være en fordel ved total knæalloplastik operation og TKA genoptræning, men kan opleves som mere tidskrævende end OKS. Lysholm-skalaen er ofte anvendt ved ligamentlæsioner og har derfor begrænset anvendelse sammenlignet med OKS, som er specifikt til knæartrose og postoperativ vurdering. Det kliniske valg afhænger af formålet og patientgruppen; OKS tilbyder et kompakt format med god klinisk relevans og lav respondentbyrde.
Videoen er på engelsk.
