Fear-Avoidance Beliefs Questionnaire (FABQ) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler FABQ?
Fear-Avoidance Beliefs Questionnaire (FABQ) er et valideret screeningsværktøj, der anvendes til at vurdere individers frygtforventninger i relation til fysiske aktiviteter og arbejdsrelaterede opgaver hos patienter med kroniske rygsmerter. Formålet med FABQ er at identificere fear-avoidance tankemønstre, som kan fastholde eller forværre smerteoplevelser og funktionelt invaliditet. Instrumentet bidrager til at prognosticere rehabiliteringsforløb og tilrettelægge målrettede smertelindrende interventioner ved at belyse psykologiske barrierer, der hindrer genoptagelse af daglige aktiviteter og arbejdsevne.
Hvem er FABQ udviklet til?
Fear-Avoidance Beliefs Questionnaire (FABQ) anvendes primært til patienter med kroniske muskuloskeletale smerter, særligt dem med lænderygsmerter. Det er udviklet til at vurdere graden af frygt for bevægelse og fysisk aktivitet som følge af smerter, hvilket kan have betydning for rehabiliteringsforløb og prognose. Instrumentet er særligt relevant i kliniske sammenhænge, hvor der er behov for at identificere patienter med øget risiko for smertedrevet inaktivitet og funktionelle begrænsninger, ofte inden for fysioterapi, smertemedicin og rehabiliteringsprogrammer. FABQ bidrager til at målrette behandling med fokus på kognitive og adfærdsmæssige faktorer hos patienter med langvarige smertetilstande.
Sådan udføres og scores FABQ
Fear-Avoidance Beliefs Questionnaire (FABQ) består af 16 spørgsmål, der er designet til at vurdere en patients holdninger og bekymringer relateret til fysisk aktivitet og arbejde i forbindelse med muskuloskeletale smerter, især ved lænderygsygdomme. Spørgsmålene omhandler to skalaer: fysisk aktivitet (5 punkter) og arbejdserelaterede bekymringer (11 punkter). Hver genstand besvares på en 7-punkts Likert-skala, hvor 0 betyder ‘helt uenig’ og 6 betyder ‘helt enig’. For at udføre FABQ instrueres patienten i at besvare hvert spørgsmål ud fra egne oplevelser og overbevisninger uden påvirkning. Score for de enkelte skalaer summeres separat, hvilket muliggør vurdering af graden af frygt-undgåelsesadfærd, der kan bidrage til vedvarende funktionelle begrænsninger og symptomforværring. Det er vigtigt, at evalueringen gennemføres i en klinisk kontekst med passende fortrolighed for at sikre ærlige og retvisende svar.
Sådan tolkes resultatet
Fortolkningen af resultaterne fra Fear-Avoidance Beliefs Questionnaire (FABQ) baseres på scorernes placering i forhold til etablerede referenceintervaller. FABQ består typisk af to delskalaer: arbejdsrelaterede og fysisk aktivitet, hvor højere scores indikerer højere grad af frygt for bevægelse og undgåelse. Et samlet score over 34 på arbejdsrelateret subskala anses ofte for at være markant forbundet med øget risiko for kroniske muskel-skeletlidelser og forsinket rehabilitering. Scoren kan derfor udtrykkes som:
For sundhedspersonalet betyder dette, at patienter med score over denne tærskel bør vurderes yderligere med fokus på psykosociale faktorer, da de kan have behov for målrettede interventioner for at reducere katastrofetanker og fremme gradvis eksponering til aktivitet. En lav score antyder derimod en lav frygt for bevægelse og et positivt prognostisk tegn. Implementering af FABQ-resultater i klinisk praksis hjælper dermed med at tilpasse behandlingsstrategier og optimere bedring hos patienter med kroniske lænderygsmerter og relaterede tilstande.
Hvad siger forskningen om FABQ?
Fear-Avoidance Beliefs Questionnaire (FABQ) blev oprindeligt udviklet i 1993 af Waddell et al. med henblik på at kvantificere fear-avoidance adfærd relateret til lænderygsmerter. Instrumentet har siden gennemgået flere valideringsstudier, som har demonstreret god intern konsistens (Cronbach’s alfa typisk >0,80) og tilfredsstillende test-retest-reliabilitet. Adskillige studier har understøttet FABQ’s konstruktvaliditet ved at påvise signifikante korrelationer med kliniske parametre såsom smerteintensitet, funktionsnedsættelse og psykologiske faktorer som angst og depression. Evidensen indikerer, at FABQ er et pålideligt redskab til at identificere patienter med høj risiko for kronificering af muskuloskeletale smerter via undgåelsesadfærd. Desuden er FABQ bredt anvendt i både kliniske og forskningsmæssige sammenhænge, hvilket yderligere understøtter dets eksterne validitet og anvendelighed i differentieret behandlingsplanlægning.
Måleegenskaber: hvor præcist måler FABQ?
FABQ bruges primært til at beskrive sværhedsgrad eller funktion og til at følge udviklingen over tid – ikke til at stille en diagnose. Følsomhed og specificitet er derfor kun relevante, hvis instrumentet bruges med en fast grænseværdi til at identificere en bestemt tilstand. Ved opfølgning er det vigtigere at kende instrumentets reliabilitet, dets evne til at registrere ændringer og den mindste klinisk relevante ændring (MCID) i den aktuelle patientgruppe.
FABQ: kilder og links
Herunder finder du links til materiale om FABQ, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
FABQ kan bruges frit i klinik og forskning. Brug den originale version eller en valideret dansk oversættelse, og angiv altid kilden.
Relaterede måleredskaber
Tampa Scale of Kinesiophobia (TSK) måler bevægelsesangst bredere end FABQ. Pain Catastrophizing Scale (PCS) måler katastrofetænkning i forbindelse med smerte, og STarT Back og Örebro-spørgeskemaet (ÖMPSQ) screener for risiko for langvarige rygsmerter. Til funktion bruges fx Oswestry Disability Index (ODI) og Roland Morris Disability Questionnaire (RMDQ).
Videoen er på engelsk.
