Eating Disorder Examination Questionnaire (EDE-Q) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler EDE-Q?
Eating Disorder Examination Questionnaire (EDE-Q) anvendes til at vurdere forekomst og sværhedsgrad af spiseforstyrrelser såsom anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning. Instrumentet består af selvrapporterede spørgsmål, der kortlægger spiseforstyrrelsesrelaterede symptomer og adfærds- og tankemønstre inden for de seneste 28 dage. Formålet med EDE-Q er at facilitere klinisk screening, monitorering af sygdomsprogression samt evaluering af behandlingseffekt ved at identificere specifikke problemområder relateret til kropsbillede, restriktion, overspisning og kompensatoriske handlinger. Validitet og reliabilitet af EDE-Q er veldokumenteret i både kliniske og populationsbaserede studier, hvilket understøtter dens anvendelse som et standardiseret redskab inden for spiseforstyrrelsesdiagnostik.
Hvem er EDE-Q udviklet til?
Eating Disorder Examination Questionnaire (EDE-Q) er primært indiceret til patienter med mistænkte eller diagnostiserede spiseforstyrrelser, herunder anoreksi nervosa, bulimi nervosa og tvangsoverspisning. Instrumentet anvendes bredt både i kliniske og forskningsmæssige sammenhænge for at screene og monitorere symptomatologi relateret til spiseforstyrrelsesspektret. EDE-Q egner sig særligt til ambulante patienter, hvor et standardiseret og selvrapporteret måleinstrument kan supplere kliniske interviews og observationer. Det anvendes også til at vurdere behandlingsrespons og ændringer i spiseadfærd over tid, hvilket gør det relevant i tværfaglige team inden for psykiatri, ernæring og somatik med fokus på spiseforstyrrelsesbehandling.
Sådan udføres og scores EDE-Q
Eating Disorder Examination Questionnaire (EDE-Q) består af 28 spørgsmål, der vurderer symptomer relateret til spiseforstyrrelser over de seneste 28 dage. Spørgsmålene dækker fire kerneområder: restriktiv adfærd, spiseangst, vægtbekymringer samt kropsform og udseende. Hvert spørgsmål besvares på en 7-punkts Likert-skala, hvor 0 indikerer ingen symptomer, og 6 afspejler højeste symptomgrad. Undersøgelsen administreres typisk selvrapporteret, hvor respondenten bedes besvare spørgsmålene i rækkefølge uden udeladelser for at sikre valide resultater. Dataene samles og analyseres ved at beregne gennemsnitsskåre for hver kategori, hvilket muliggør identifikation af problematiske adfærdsmønstre forbundet med anoreksi, bulimi og andre spiseforstyrrelser.
Sådan tolkes resultatet
Fortolkning af resultaterne fra Eating Disorder Examination Questionnaire (EDE-Q) bygger på at sammenligne individets scores med etablerede referenceværdier, som ofte varierer afhængigt af population og køn. EDE-Q måler fire centrale domæner: Restriktiv adfærd, spiseforstyrret bekymring, vægtrelateret uro og spiseforstyrret adfærd. Højere scores indikerer en større tilstedeværelse af psykopatologi forbundet med spiseforstyrrelser såsom anoreksi og bulimi. En score over det 95. percentil for den specifikke referencegruppe betragtes ofte som klinisk signifikant. Desuden understøtter en detaljeret subskalanalyse differentiering mellem typer af spiseforstyrrelser, hvilket er afgørende for diagnostisk præcision og behandlingsplanlægning.
Hvad siger forskningen om EDE-Q?
Eating Disorder Examination Questionnaire (EDE-Q) er et velvalideret selvrapporteringsværktøj designet til at identificere og kvantificere symptomer på spiseforstyrrelser såsom anoreksi, bulimi og Binge Eating Disorder. Instrumentet blev udviklet i 1994 som en selvadministreret version af det strukturerede interview Eating Disorder Examination (EDE). Validitetstudier har vist konsistente korrelationer mellem EDE-Q og klinisk EDE-interview, med god intern konsistens og test-retest reliabilitet. Flere empiriske undersøgelser har endvidere dokumenteret en stærk sammenhæng mellem EDE-Q scores og kliniske diagnoser, hvilket understøtter dens anvendelse til både screenings- og forskningsformål. EDE-Q’s anvendelse på tværs af forskellige populationer og aldersgrupper bekræfter dens robusthed og generelle validitet inden for det psykiatriske og kliniske sundhedsfelt.
Diagnostisk præcision: følsomhed og specificitet af EDE-Q
Følsomhed og specificitet for EDE-Q afhænger af målgruppen, den valgte grænseværdi (cut-off) og den referencestandard, der sammenlignes med. Der findes derfor ikke ét tal, der gælder overalt. Brug værdier fra et valideringsstudie i en population, der ligner dine patienter – helst et dansk eller nordisk studie, hvis det findes – og notér altid, hvilken grænseværdi tallene gælder for.
Ved lav forekomst af tilstanden, fx i almen praksis, vil en større andel af de positive resultater være falsk positive. Et positivt fund skal derfor altid følges op med en klinisk vurdering.
EDE-Q: dansk version og kilder
Herunder finder du links til materiale om EDE-Q, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
EDE-Q kan bruges frit i klinik og forskning. Brug den originale version eller en valideret dansk oversættelse, og angiv altid kilden.
Relaterede måleredskaber
Ud over Eating Disorder Examination Questionnaire (EDE-Q) anvendes flere andre skalaer og spørgeskemaer til vurdering af spiseforstyrrelser, herunder Eating Attitudes Test (EAT-26), Binge Eating Scale (BES) og Clinical Impairment Assessment (CIA). EAT-26 er et hurtigt screeningsværktøj, der er velegnet til populationsundersøgelser, men har begrænset klinisk detaljeringsgrad sammenlignet med EDE-Q. BES fokuserer specifikt på episoder med overspisning og vurderer sværhedsgraden, hvilket gør den nyttig ved tvangsoverspisning; dog dækker den ikke bredere aspekter som vægtkontroladfærd. CIA måler den psykosociale funktionsnedsættelse relateret til spiseforstyrrelser, hvilket supplerer symptomvurderingen, men kan ikke stå alene som diagnostisk redskab.
Videoen er på engelsk.
