Duke Activity Status Index (DASI) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler DASI?
Duke Activity Status Index (DASI) anvendes til at vurdere en patients funktionelle kapacitet gennem et selvrapporteret spørgeskema, der kvantificerer evnen til at udføre dagligdags aktiviteter. Det primære formål med DASI er at estimere den maksimale iltoptagelse (VO2 max), hvilket er essentielt for risikovurdering og behandlingsplanlægning især hos patienter med hjerte-kar-sygdomme som iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt. Instrumentet giver en objektiv indikator for patientens funktionelle status og kan anvendes til at monitorere effekten af rehabilitering eller medicinsk intervention. DASI er valideret i flere kliniske populationer og bidrager til at støtte kliniske beslutninger ved at identificere begrænsninger i kondition og fysisk aktivitet.
Hvem er DASI udviklet til?
Duke Activity Status Index (DASI) er primært indikret til patienter med kardiovaskulære sygdomme, herunder koronararteriesygdom, hjertesvigt og postoperativ rehabilitering efter hjerteoperationer. Instrumentet bruges især i kliniske sammenhænge, hvor vurdering af funktionel kapacitet og fysisk aktivitetsniveau er nødvendig for at evaluere patientens evne til at udføre daglige aktiviteter. DASI giver en kvantitativ måling af den fysiske ydeevne baseret på patientens selvrapporterede aktivitetsniveau, hvilket gør det anvendeligt i både ambulante og hospitalsbaserede kontrolforløb. Værktøjet understøtter beslutningstagning i forhold til behandlingsevaluering, risikovurdering og rehabiliteringseffekt.
Sådan udføres og scores DASI
Duke Activity Status Index (DASI) består af 12 punkter, der vurderer patientens fysiske kapacitet gennem selvrapporterede aktiviteter med varierende intensitetsniveauer. Spørgsmålene fokuserer på daglige funktioner såsom gang, løb, huslige opgaver og personlig pleje, som er relevante for patienter med kardiovaskulære sygdomme og respiratoriske sygdomme. Svarformatet er dikotomisk (ja/nej), hvor patienten angiver, om han eller hun kan udføre den beskrevne aktivitet uden begrænsning. Hver aktivitet er tildelt en vægtet score baseret på det metaboliske ækvivalent (MET), hvilket muliggør en kvantitativ vurdering af funktionsniveauet. Scorerne summeres for at give en samlet værdi, der korrelerer med den maksimale iltoptagelse (VO2 max) og dermed informerer om patientens fysiske formåen og prognose.
Sådan tolkes resultatet
Duke Activity Status Index (DASI) er et valideret spørgeskema, der kvantificerer en patients funktionelle kapacitet baseret på selvrapporteret fysisk aktivitet. Resultatet angives som en samlet score, der kan omregnes til en estimeret maksimal iltoptagelse (VO2 max) ved hjælp af formlen: VO2 max (ml/kg/min) = 0,43 × DASI-score + 9,6. Referenceværdier varierer afhængigt af patientens alder, køn og kliniske tilstand, men generelt indikerer lavere DASI-score dårligere kardio-respiratorisk funktion og øget risiko for uhensigtsmæssig behandling eller progression af hjertesvigt og kronisk obstruktiv lungesygdom. For praktisk sundhedsfagligt arbejde betyder en score under normative grænser, at der bør iværksættes yderligere funktionelle undersøgelser og måske en mere intensiv rehabiliteringsindsats for at forbedre patientens fysiske ydeevne. En systematisk dokumentation af DASI-resultater muliggør målrettet monitorering af behandlingseffekt og prognose, især ved iskæmisk hjertesygdom eller efter kardiale indgreb.
Hvad siger forskningen om DASI?
Duke Activity Status Index (DASI) blev oprindeligt udviklet i 1989 som et selvrapporteringsværktøj til vurdering af funktionel kapacitet hos patienter med koronararteriesygdom. Validiteten af DASI er blevet bekræftet gennem flere studier, som har demonstreret en signifikant korrelation mellem DASI-score og objektive målinger af maksimal iltoptagelse (VO2 max). DASI anvendes bredt inden for kardiologi og rehabilitering til at estimere patienters fysiske funktion og prognose, specielt ved hjertesvigt og myokardieinfarkt. Den videnskabelige evidens understøtter, at DASI er et pålideligt og validt redskab til at vurdere patienters aktivitetsniveau uden behov for omfattende og dyre laboratorietests, hvilket muliggør effektiv risikovurdering og behandlingsplanlægning.
Måleegenskaber: hvor præcist måler DASI?
DASI bruges primært til at beskrive sværhedsgrad eller funktion og til at følge udviklingen over tid – ikke til at stille en diagnose. Følsomhed og specificitet er derfor kun relevante, hvis instrumentet bruges med en fast grænseværdi til at identificere en bestemt tilstand. Ved opfølgning er det vigtigere at kende instrumentets reliabilitet, dets evne til at registrere ændringer og den mindste klinisk relevante ændring (MCID) i den aktuelle patientgruppe.
DASI: kilder og links
Herunder finder du links til materiale om DASI, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
DASI kan bruges frit i klinik og forskning. Brug den originale version eller en valideret dansk oversættelse, og angiv altid kilden.
Relaterede måleredskaber
Duke Activity Status Index (DASI) vurderer funktionel kapacitet gennem en selvrapporteret score baseret på daglige aktiviteter. Lignende værktøjer inkluderer 6-minutters gangtest (6MWT), som måler fysisk udholdenhed via gangdistance, og SF-36 Physical Functioning skalaen, der evaluerer generel sundhedsrelateret livskvalitet. 6MWT har fordel i at være objektiv og reproducerbar, men kræver fysisk plads og tid, mens SF-36 giver bred information om helbredsstatus men er mere tidskrævende at administrere. En anden sammenlignelig metode er Véloergometer-testen, der tilbyder en detaljeret vurdering af kardiopulmonær ydeevne, men kræver specialiseret udstyr og ekspertise.
