Clinical Frailty Scale (CFS) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler CFS?
Clinical Frailty Scale (CFS) er en klinisk vurdering af skrøbelighed hos ældre på en skala fra 1 (meget robust) til 9 (terminalt syg). Vurderingen bygger på personens funktionsniveau, behov for hjælp i hverdagen og helbred i ca. to uger før en eventuel akut forværring – ikke på et spørgeskema eller en test.
Hvem er CFS udviklet til?
CFS er udviklet til personer på 65 år og derover og bruges især i akutmodtagelser, geriatri, intern medicin, intensiv terapi, før operation og i kommunale sundhedstilbud. Skalaen er ikke valideret til yngre personer eller til personer med stabile, isolerede handicap (fx cerebral parese), hvor funktionsniveauet ikke afspejler skrøbelighed.
Sådan udføres og scores CFS
Klinikeren vælger det trin, der bedst beskriver personen, ud fra beskrivelserne og piktogrammerne i CFS version 2.0:
- 1 meget robust, 2 robust, 3 klarer sig godt
- 4 lever med meget let skrøbelighed
- 5 let, 6 moderat og 7 svær skrøbelighed
- 8 meget svær skrøbelighed, 9 terminalt syg
Oplysningerne indhentes fra personen, pårørende, hjemmepleje og journal. Ved demens bestemmes trinnet ud fra graden af funktionsnedsættelse. Vurderingen tager typisk 1–2 minutter, men kræver kendskab til vejledningen for at blive ensartet. Brug ordlyden fra den officielle danske version.
Sådan tolkes resultatet
En score på 1–3 beskriver robuste personer, 4 meget let skrøbelighed og 5–8 stigende grader af skrøbelighed; 9 bruges til terminalt syge med kort forventet levetid. En score på 5 eller derover bruges ofte som grænse for skrøbelighed og er forbundet med højere risiko for død, længere indlæggelse og tab af funktion (Rockwood m.fl. 2005).
CFS er et hjælperedskab til prognose og planlægning – fx omfanget af geriatrisk vurdering eller drøftelse af behandlingsniveau – og bør aldrig bruges alene til at afgøre, om en patient skal tilbydes behandling.
Hvad siger forskningen om CFS?
CFS blev udviklet af Kenneth Rockwood og kolleger ved Dalhousie University i Canada og publiceret i CMAJ i 2005 som en 7-trinsskala; den blev senere udvidet til 9 trin, og version 2.0 kom i 2020. I den oprindelige kohorte forudsagde CFS død og institutionalisering på niveau med det mere omfattende Frailty Index (Rockwood m.fl. 2005). Skalaen er siden valideret bredt, bl.a. i akutmedicin og intensiv terapi.
Den danske oversættelse og valideringen er publiceret af Nissen m.fl. i BMC Geriatrics (2020).
Hvor pålidelig er CFS?
CFS er først og fremmest et redskab til at beskrive skrøbelighed og forudsige forløbet, ikke en diagnostisk test, så følsomhed og specificitet afhænger af, hvad skalaen sammenlignes med. For brugen i praksis er overensstemmelsen mellem bedømmere vigtigst: Den danske oversættelse (CFS-DK) viste høj interrater-reliabilitet på tværs af sektorer og faggrupper (ICC 0,85; Nissen m.fl. 2020), og den danske CFS 2.0 er efterfølgende undersøgt på samme måde (BMC Geriatrics 2021).
CFS: dansk version og kilder
Herunder finder du links til artikler og præsentationer om CFS, bl.a. DSAM’s vejledning om den ældre, skrøbelige patient. CFS er ophavsretligt beskyttet (© Rockwood, Dalhousie University): Den må bruges til klinisk arbejde, uddannelse og forskning, men kommerciel brug kræver tilladelse. Brug den officielle danske version (CFS-DK/CFS 2.0).
Officiel dansk kilde: Dansk oversættelse og validering af CFS (BMC Geriatrics 2020)
Relaterede måleredskaber
Frailty Index beregner skrøbelighed som andelen af tilstedeværende helbredsproblemer og er mere tidskrævende. Frieds skrøbelighedskriterier bygger på fem fysiske kriterier (vægttab, udmattelse, lav aktivitet, langsom gang og svag gribestyrke). Edmonton Frail Scale og FRAIL-skalaen er korte alternativer, og SPPB måler fysisk funktion objektivt.
Kilder
- Rockwood K, Song X, MacKnight C m.fl. A global clinical measure of fitness and frailty in elderly people. CMAJ 2005;173:489–495.
- Nissen SK, Fournaise A, Lauridsen JT m.fl. Cross-sectoral inter-rater reliability of the clinical frailty scale – a Danish translation and validation study. BMC Geriatr 2020;20:443.
- Translation of the updated clinical frailty scale 2.0 into Danish and implications for cross-sectoral reliability. BMC Geriatr 2021. doi:10.1186/s12877-021-02222-w.
Videoen er på engelsk.
