Epworth Sleepiness Scale (ESS) (Epworth søvnighedsskala) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler ESS?
Epworth Sleepiness Scale (ESS) er et standardiseret spørgeskema, der anvendes til at vurdere en persons dagtidsdøsighed gennem subjektiv vurdering af søvnighed i forskellige dagligdags situationer. Formålet med ESS er at identificere og kvantificere graden af overdreven søvnighed, hvilket kan indikere tilstedeværelsen af søvnforstyrrelser såsom obstruktiv søvnapnø, narkolepsi eller idiopatisk hypersomni. Skalaen består af otte scenarier, hvor respondenten angiver sandsynligheden for at falde i søvn, og den samlede score hjælper klinikere med at vurdere behovet for yderligere undersøgelser eller interventioner. ESS er anerkendt for sin enkelhed, validitet og pålidelighed i både primær- og specialiseret sundhedspleje til optimering af diagnosticering og behandling af søvnrelaterede lidelser.
Hvem er ESS udviklet til?
Epworth Søvnighedsskala (ESS) er indiceret til vurdering af overdreven døsighed i dagtimerne hos patienter med mistanke om søvnforstyrrelser såsom søvnapnø, narkolepsi eller idiopatisk hypersomni. Instrumentet anvendes primært i kliniske kontekster, hvor objektivisering af dagssøvnighed er central for diagnostik og behandlingsovervågning, eksempelvis i søvnmedicinske afdelinger og neurologiske klinikker. ESS benyttes også ved evaluering af patienter med kroniske respiratoriske sygdomme eller neurologiske lidelser, hvor søvnkvalitet kan være kompromitteret. Skalaens validitet og enkelhed gør den velegnet som et supplement til polysomnografi, idet den bidrager til at identificere patienter, som har behov for yderligere udredning eller intervention.
Sådan udføres og scores ESS
Epworth Søvnighedsskala (ESS) består af otte punkter, der vurderer den subjektive søvnighed i dagligdags situationer. Spørgsmålene omhandler sandsynligheden for, at personen falder i søvn under forskellige aktiviteter som f.eks. siddende og læsning, tv-kigning eller passager i bil. Svarformatet er en skala fra 0 til 3, hvor 0 angiver “ingen sandsynlighed for at falde i søvn” og 3 angiver “meget stor sandsynlighed”. Den samlede score beregnes ved at summere svarene på alle otte spørgsmål, hvilket giver en score mellem 0 og 24. En høj score kan indikere øget risiko for søvnforstyrrelser såsom obstruktiv søvnapnø eller narkolepsi, hvorfor ESS er et vigtigt redskab i den kliniske vurdering af dagtidsøvhed.
Sådan tolkes resultatet
Epworth Søvnighedsskala (ESS) anvendes til at kvantificere en persons dagtidsdøsighed ved at måle sandsynligheden for at falde i søvn i otte forskellige daglige situationer. Resultaterne summeres til en samlet score mellem 0 og 24, hvor en score på 0-10 betragtes som normal, 11-14 indikerer moderat øget søvnighed, og en score på ≥15 tyder på en patologisk søvnighed, hvilket kan være foreneligt med søvnforstyrrelser som obstruktiv søvnapnø eller narkolepsi.
For sundhedspersonalet betyder en forhøjet ESS-score, at yderligere udredning bør overvejes for at identificere underliggende søvnrelaterede lidelser, da disse kan påvirke patientens kognitive funktion, sikkerhed og livskvalitet. ESS fungerer således som et screeningsværktøj, der hjælper med at prioritere patienter til mere detaljerede diagnostiske procedurer såsom polysomnografi.
Hvad siger forskningen om ESS?
Epworth Sleepiness Scale (ESS) blev udviklet i 1991 af Dr. Murray Johns som et selvrapporteret måleinstrument til vurdering af døsighed i dagtimerne. Validiteten af ESS er understøttet gennem adskillige studier, der dokumenterer en signifikant korrelation mellem ESS-scorer og objektive målinger som polysomnografi og Multiple Sleep Latency Test (MSLT). Testen viser særlig høj sensitivitet og specificitet i identifikation af obstruktiv søvnapnø og narkolepsi. Flere kliniske undersøgelser har bekræftet dens reliabilitet og evne til at skelne mellem normale og patienter med øget søvnighed, hvilket gør ESS til et robust redskab i både klinisk praksis og forskningsmæssige sammenhænge. Den enkle administrationsform og standardiserede scoring bidrager yderligere til dens udbredelse som en valid metode til screening af central og perifer søvnighed.
Diagnostisk præcision: følsomhed og specificitet af ESS
Følsomhed og specificitet for ESS afhænger af målgruppen, den valgte grænseværdi (cut-off) og den referencestandard, der sammenlignes med. Der findes derfor ikke ét tal, der gælder overalt. Brug værdier fra et valideringsstudie i en population, der ligner dine patienter – helst et dansk eller nordisk studie, hvis det findes – og notér altid, hvilken grænseværdi tallene gælder for.
Ved lav forekomst af tilstanden, fx i almen praksis, vil en større andel af de positive resultater være falsk positive. Et positivt fund skal derfor altid følges op med en klinisk vurdering.
ESS: rettigheder og kilder
Herunder finder du links til materiale om ESS, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
ESS er ophavsretligt beskyttet (Murray Johns). Instrumentet må typisk bruges i klinisk praksis, men kopiering, gengivelse og kommerciel brug kræver tilladelse fra rettighedshaveren. Hent derfor den officielle version hos rettighedshaveren.
Relaterede måleredskaber
Ud over Epworth Sleepiness Scale (ESS) findes flere andre validerede instrumenter til vurdering af døsighed og søvnforstyrrelser, herunder Stanford Sleepiness Scale (SSS), Maintenance of Wakefulness Test (MWT) og Multiple Sleep Latency Test (MSLT). SSS er en enkel subjektiv skala, der måler øjeblikkelig søvnighed, hvilket giver hurtige resultater, men den mangler ESS’ dybde i vurderingen af daglige situationer. MWT og MSLT er objektive, kliniske tests, der måler faktisk søvnlatens under kontrollerede forhold og anvendes primært til diagnosticering af søvnsygdomme som narkolepsi og obstruktiv søvnapnø. Disse tests kræver dog specialudstyr og længere tidsrammer, hvilket begrænser deres anvendelighed i rutinemæssig praksis sammenlignet med ESS’ enkelhed og lave omkostninger.
Videoen er på engelsk.
