Comprehensive Geriatric Assessment (CGA) (omfattende geriatrisk vurdering) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler CGA?
Komplet Geriatrisk Vurdering (Comprehensive Geriatric Assessment, CGA) er en multidimensionel og tværfaglig proces, der vurderer en ældre persons funktionelle status, kognitive evner, somatiske sygdomme, psykisk helbred samt sociale forhold. Formålet er at identificere komorbiditet, polyfarmaci og eventuelle risikofaktorer for fald, delirium og institutionalisering. Ved at skabe et helhedsorienteret billede af patientens helbredstilstand og behov lægger CGA grundlaget for målrettet behandlingsplanlægning og optimering af plejen, hvilket kan forbedre både livskvalitet og funktionsevne hos ældre med komplekse sundhedsproblematikker.
Hvem er CGA udviklet til?
Comprehensive Geriatric Assessment (CGA) er indiceret til ældre patienter, især dem med kompleks multimorbiditet, funktionelle begrænsninger eller polyfarmaci. Denne vurdering er særligt relevant for personer over 65 år, som udviser tegn på skrøbelighed eller har behov for omfattende tværfaglig evaluering af medicinske, funktionelle, mentale og sociale forhold. Klinisk anvendes CGA primært i hospitalets geriatriske afdelinger, rehabiliteringscentre og primærsektoren ved udredning af patienter med kognitiv svækkelse, faldtendens eller ved planlægning af komplekse behandlingsforløb. Evidens understøtter, at CGA forbedrer funktionelle udfald og reducerer indlæggelsestid ved denne patientgruppe, hvilket gør det til en central komponent i den omfattende pleje af ældre med multidimensionelle sundhedsudfordringer.
Sådan udføres og scores CGA
Den Komplette Geriatriske Vurdering (CGA) udføres gennem en struktureret proces bestående af fem trin. Først indsamles detaljerede oplysninger om patientens medicinske historie med fokus på kroniske sygdomme såsom diabetes, hjertesvigt og kognitiv svækkelse. Herefter gennemføres en vurdering af funktionelle evner ved hjælp af standardiserede spørgeskemaer, der måler aktivitetsniveauer i dagligdags livsførelse (ADL) og instrumentelle dagligdags aktiviteter (IADL). Tredje trin omfatter en kognitiv screening med værktøjer som Mini Mental State Examination (MMSE) eller Montreal Cognitive Assessment (MoCA), hvor svarene noteres i scoreformat for at kvantificere kognitiv funktion. Det fjerde trin består af en psykisk vurdering, hvor der stilles spørgsmål relateret til depression og angst, typisk med brug af Patient Health Questionnaire-9 (PHQ-9), hvor svar afgives på en skala fra 0 til 3. Endelig evalueres sociale forhold og miljø, hvor der indsamles information om netværk, boligforhold og adgang til støtte, besvaret i form af kvalitative observationer og strukturerede interviews. Alle disse data registreres systematisk for at sikre en helhedsorienteret planlægning af patientens behandling og pleje.
Sådan tolkes resultatet
Fortolkningen af resultaterne fra den Komplette Geriatriske Vurdering (CGA) kræver en systematisk sammenligning af de indsamlede data med etablerede referenceintervaller for hver undersøgelsesenhed, såsom kognitiv funktion, mobilitet, ernæringstilstand og psykisk velbefindende. Ved eksempelvis at anvende Mini-Mental State Examination (MMSE) som en del af CGA, angiver en score under 24 ofte kognitiv svækkelse i forhold til aldersjusterede normer. Disse oplysninger hjælper sundhedspersonalet med at identificere specifikke risikofaktorer som demens, faldrisiko eller malnutrition. Praktisk betyder dette, at resultaterne styrker beslutningstagningen omkring målrettede interventioner, plejeplaner og ressourcetildeling, således at behandlingen optimeres med hensyn til patientens funktionelle status og individuelle behov.
Hvad siger forskningen om CGA?
Comprehensive Geriatric Assessment (CGA) er en multidimensionel, tværfaglig diagnostisk proces, der blev udviklet i midten af det 20. århundrede for systematisk at evaluere ældres funktionelle status, kognitive evner, medicinske tilstande og psyko-sociale behov. Validiteten af CGA er veldokumenteret gennem adskillige randomiserede kontrollerede studier, der demonstrerer forbedringer i helbredsresultater, reduceret mortalitet og øget fysisk funktion blandt sårbare ældre patienter. Evidensen understøttes også af metaanalyser, som fremhæver CGA’s evne til at minimere hospitalisering og funktionelle tilbagefald, især ved sygdomme som demens, hjertesvigt og polyfarmaci. CGA anvendes internationalt som standard i geriatrisk praksis, hvilket afspejler dens robuste videnskabelige fundament og betydning i forbedring af kvalitetspleje til ældre populationer.
Måleegenskaber: hvor præcist måler CGA?
CGA bruges primært til at beskrive sværhedsgrad eller funktion og til at følge udviklingen over tid – ikke til at stille en diagnose. Følsomhed og specificitet er derfor kun relevante, hvis instrumentet bruges med en fast grænseværdi til at identificere en bestemt tilstand. Ved opfølgning er det vigtigere at kende instrumentets reliabilitet, dets evne til at registrere ændringer og den mindste klinisk relevante ændring (MCID) i den aktuelle patientgruppe.
CGA: kilder og links
Herunder finder du links til materiale om CGA, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
CGA kan bruges frit i klinik og forskning. Brug den originale version eller en valideret dansk oversættelse, og angiv altid kilden.
Relaterede måleredskaber
Comprehensive Geriatric Assessment (CGA) adskiller sig ved sin tværfaglige og omfattende tilgang, hvor flere domæner som funktionsevne, kognitiv status, medicinering og psyko-sociale faktorer indgår. Alternativt anvendes skalaer som Mini-Mental State Examination (MMSE), Activities of Daily Living (ADL) og Geriatric Depression Scale (GDS), som hver især fokuserer på specifikke områder i modsætning til CGA’s helhedsorienterede vurdering. Fordelen ved disse målrettede redskaber er deres enkelhed og hurtighed, hvilket kan lette rutinemæssig screening, men de har begrænset evne til at identificere komplekse interaktioner mellem flere sygdomsfaktorer eller sociale problemstillinger. CGA gør det muligt at planlægge individualiserede interventioner, men kræver mere tid og tværfagligt samarbejde, hvilket kan være ulemper i pressede kliniske miljøer.
Videoen er på engelsk.
