Social Functioning Questionnaire (SFQ) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler SFQ?
Social Functioning Questionnaire (SFQ) anvendes til evaluering af en persons sociale funktionsevne i dagligdagen, særligt inden for psykiatriske og neurologiske sammenhænge. Værktøjet vurderer blandt andet sociale relationer, arbejdsfunktion og evne til at opretholde sociale roller, hvilket er essentielt ved depression, skizofreni og posttraumatisk stresslidelse. Formålet med SFQ er at identificere graden af social dysfunktion og dermed bidrage til behandlingsplanlægning og monitorering af interventioners effektivitet. Spørgeskemaet giver et struktureret og kvantitativt mål for sociale begrænsninger, som ofte ikke bliver fuldt belyst i kliniske interviews.
Hvem er SFQ udviklet til?
Social Functioning Questionnaire (SFQ) er primært indiceret til patienter med psykiske lidelser, herunder depression, angst og skizofreni. Det anvendes bredt i både ambulante og indlagte kliniske miljøer for at vurdere sociale funktionsniveauer og identificere eventuelle begrænsninger i dagligdags interaktioner. SFQ er særligt relevant i rehabiliteringsforløb, hvor det fungerer som et effektivt redskab til at monitorere funktionsevne og behandlingsrespons over tid. Desuden kan instrumentet benyttes i forskning og klinisk praksis inden for psykiatri og socialmedicin for at understøtte beslutningstagning vedrørende interventionstilpasning og prognostisk vurdering.
Sådan udføres og scores SFQ
Social Functioning Questionnaire (SFQ) består af 8 punkter, der vurderer sociale og interpersonelle færdigheder hos patienter, især med psykiske lidelser som depression og skizofreni. Spørgsmålene dækker emner som evnen til at opretholde venskaber, familiære relationer og dagligdags sociale interaktioner. SFQ anvender et Likert-lignende svarformat med fire muligheder pr. spørgsmål, hvor respondenten angiver graden af vanskeligheder i social funktionering fra “ingen problemer” til “alvorlige problemer”. For at udføre SFQ korrekt skal man præsentere hvert spørgsmål enkeltvis og sikre, at patienten forstår svarformatet. Derpå skal svarene scores numerisk, hvor højere score indikerer større nedsat social funktionsevne, hvilket er vigtigt ved monitorering af psykiske sygdomme og effekten af behandling.
Sådan tolkes resultatet
Social Functioning Questionnaire (SFQ) anvendes til at vurdere individets sociale funktionsniveau ved at måle evnen til at opretholde sociale relationer og klare daglige sociale interaktioner. Resultaterne beregnes som en samlet score baseret på otte items, hvor hver besvares på en skala fra 0 til 3, hvilket giver et samlet interval på 0 til 24. En lavere score indikerer bedre social funktion, mens en score over 10 typisk tolkes som et tegn på social dysfunktion og kan indikere behov for yderligere psykosocial intervention. Referenceværdierne findes ofte specificeret i litteraturen, hvor patienter med depression eller angstlidelser ofte scorer signifikant højere end normative grupper. Praktisk betyder dette for sundhedspersonalet, at en høj SFQ-score kan fungere som et hurtigt screeningsværktøj, der hjælper med at identificere klienter, som potentielt har nedsat social funktion og dermed kan have behov for målrettede behandlingsmetoder, herunder social færdighedstræning eller psykoterapeutiske tiltag. Bestemmelsen af en cut-off score, eksempelvis >10, er essentielt for at sikre korrekt henvisning og undgå under- eller overbehandling.
Hvad siger forskningen om SFQ?
Social Functioning Questionnaire (SFQ) er et anerkendt redskab inden for psykologisk vurdering og udviklet i 1990’erne med det formål at måle sociale funktionsniveauer hos patienter med affektive lidelser og psykiatriske sygdomme. Valideringsstudier har vist, at SFQ har høj intern konsistens og god test-retest pålidelighed, hvilket sikrer stabilitet over tid. Den videnskabelige evidens understøtter desuden SFQ’s konstruktvaliditet, hvor spørgeskemaets resultater korrelerer signifikant med andre anerkendte målemetoder for social funktion, såsom Social Adjustment Scale (SAS). Desuden gør dets enkelhed og korte format det velegnet til klinisk praksis, herunder monitorering af patienter med depression og skizofreni, hvor sociale funktionsnedsættelser er centrale symptomatiske træk.
Måleegenskaber: hvor præcist måler SFQ?
SFQ bruges primært til at beskrive sværhedsgrad eller funktion og til at følge udviklingen over tid – ikke til at stille en diagnose. Følsomhed og specificitet er derfor kun relevante, hvis instrumentet bruges med en fast grænseværdi til at identificere en bestemt tilstand. Ved opfølgning er det vigtigere at kende instrumentets reliabilitet, dets evne til at registrere ændringer og den mindste klinisk relevante ændring (MCID) i den aktuelle patientgruppe.
SFQ: rettigheder og kilder
Herunder finder du links til materiale om SFQ, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
SFQ er ophavsretligt beskyttet (Tyrer 2005). Instrumentet må typisk bruges i klinisk praksis, men kopiering, gengivelse og kommerciel brug kræver tilladelse fra rettighedshaveren. Hent derfor den officielle version hos rettighedshaveren.
Relaterede måleredskaber
Eksempelvis dækker Social Adjustment Scale (SAS) bredere aspekter af sociale roller og omfatter detaljeret evaluering af funktion i forskellige sociale domæner, hvilket kan være en fordel ved mere omfattende vurderinger, men samtidig resultere i øget respondenttræthed. I kontrast hertil er SFQ mere tidsøkonomisk og egnet til regelmæssig screening. Work and Social Adjustment Scale (WSAS) fokuserer på funktionsnedsættelser relateret til psykiske lidelser og har vist sig effektiv til at måle funktionsniveau ved depression og angst, men mangler dybde i sociale netværksinteraktioner. Endvidere kan The Social Responsiveness Scale (SRS) anvendes ved vurdering af autismespektrumforstyrrelser og social kommunikation, hvor SFQ er mindre specialiseret.
