Rosenberg Self-Esteem Scale (RSES) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler RSES?
Rosenberg Self-Esteem Scale (RSES) vurderer individets generelle selvværdsniveau ved hjælp af et selvrapporteret spørgeskema bestående af ti udsagn. Formålet med skalaen er at måle selvværd som en psykologisk ressource, der kan have indflydelse på mental sundhed og trivsel. RSES anvendes ofte i kliniske og forskningsmæssige sammenhænge til at identificere personer med lavt selvværd, hvilket kan være forbundet med depression, angst og andre psykiske lidelser. Målingen understøtter behandlingsevaluering og kan bidrage til at tilpasse interventioner rettet mod at forbedre psykosociale funktioner.
Hvem er RSES udviklet til?
Rosenberg Self-Esteem Scale (RSES) anvendes primært i kliniske sammenhænge, hvor vurdering af selvværd er essentiel for behandlingen. Instrumentet er indiceret til patienter med psykiske lidelser som depression, angst og spiseforstyrrelser, hvor selvopfattelse ofte er påvirket. Desuden benyttes RSES i rehabiliteringsforløb for patienter med kroniske sygdomme, eksempelvis kronisk smerte eller hjerte-kar-sygdomme, for at identificere psykosociale faktorer, der kan påvirke behandlingsresultatet. Skalaen er ligeledes anvendelig i pædiatriske og ungdomspsykiatriske populationer, hvor den bidrager til at afdække selvværdskomponenter, som kan influere på social funktion og compliance. RSES’s kortfattede og valide format gør den velegnet til både forskningsmæssige formål og rutinemæssig screening i tværfaglige kliniske teams.
Sådan udføres og scores RSES
Rosenberg Self-Esteem Scale (RSES) består af 10 påstande, der vurderer en persons globale selvværd. Spørgsmålene er formuleret som positive og negative udsagn, der vedrører selvopfattelse og værdighed. Respondenten bedes angive sin grad af enighed på en 4-punkts Likert-skala med svarmulighederne: “Strongly agree”, “Agree”, “Disagree” og “Strongly disagree”. Skalaen anvendes hyppigt i kliniske undersøgelser, især inden for områder som depression og angstlidelser, hvor selvværd ofte er påvirket. Scoring foretages ved at tildele værdier fra 0 til 3, hvor visse reverserede items kræver omvendt scoring. Samlet giver RSES et kvantitativt mål for individets selvværd, der kan anvendes til at monitorere udviklingen over tid eller effekten af interventioner.
Sådan tolkes resultatet
Resultaterne af Rosenberg Self-Esteem Scale (RSES) fortolkes ved at summere svarene fra de 10 items, hvor hvert item scores fra 0 til 3, afhængigt af svarskalaen, hvilket giver en samlet score mellem 0 og 30. En højere samlet score indikerer højere selvværdsfølelse. Referenceintervaller varierer, men typisk anses en score på 15 eller derover som normal eller høj selvværdsfølelse, mens scorer under 15 kan indikere lavt selvværd. Praktisk betyder dette for sundhedspersonalet, at lave RSES-scorer kan fungere som indikator for psykosociale belastninger eller sårbarheder, især hos patienter med depression, angst eller kroniske sygdomme. Det anbefales derfor at integrere disse resultater i en helhedsorienteret vurdering for at målrette psykosocial støtte eller videre henvisning.
Hvad siger forskningen om RSES?
Rosenberg Self-Esteem Scale (RSES) blev udviklet i 1965 af sociologen Morris Rosenberg og er bredt anerkendt som et pålideligt og validt redskab til måling af selvværd i både kliniske og ikke-kliniske populationer. Flere studier har bekræftet skalaens intern konsistens med Cronbach’s alfa-værdier typisk over 0,80, hvilket indikerer høj reliabilitet. RSES demonstrerer desuden god konstruktvaliditet, hvor den korrelerer forventet med relaterede psykologiske variable som depression og angst. Validitetsundersøgelser har påvist, at RSES effektivt kan skelne mellem grupper med forskellige niveauer af psykisk velbefindende, og testen anvendes hyppigt i forskning inden for psykologi, psykiatri og sundhedsvidenskab. Den historiske anvendelse og reproducerede resultater understøtter dens status som et standardiseret instrument til kvantificering af selvværd i både epidemiologiske studier og kliniske interventioner.
Måleegenskaber: hvor præcist måler RSES?
RSES bruges primært til at beskrive sværhedsgrad eller funktion og til at følge udviklingen over tid – ikke til at stille en diagnose. Følsomhed og specificitet er derfor kun relevante, hvis instrumentet bruges med en fast grænseværdi til at identificere en bestemt tilstand. Ved opfølgning er det vigtigere at kende instrumentets reliabilitet, dets evne til at registrere ændringer og den mindste klinisk relevante ændring (MCID) i den aktuelle patientgruppe.
RSES: kilder og links
Herunder finder du links til materiale om RSES, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
RSES kan bruges frit i klinik og forskning. Brug den originale version eller en valideret dansk oversættelse, og angiv altid kilden.
Relaterede måleredskaber
Udover Rosenberg Self-Esteem Scale (RSES) findes flere relevante skalaer og spørgeskemaer med lignende formål, såsom Coopersmith Self-Esteem Inventory (CSEI), Self-Perception Profile for Adults (SPPA), og State Self-Esteem Scale (SSES). Coopersmith Self-Esteem Inventory er omfattende og detaljeret, hvilket kan give en mere nuanceret vurdering, men det er samtidig længere og derfor mere tidskrævende at administrere. SPPA fokuserer på forskellige domæner af selvopfattelse og er især værdifuld ved vurderinger relateret til depression og angst, men kræver højere kognitiv indsats fra respondenten. State Self-Esteem Scale måler selvværd på et mere situationsbestemt niveau, hvilket er nyttigt i kliniske sammenhænge, hvor stress eller følelsesmæssig ustabilitet er fremtrædende, men den vurderer ikke langsigtet selvværd.
Videoen er på engelsk.
