Malnutrition Screening Tool (MST) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler MST?
Malnutrition Screening Tool (MST) anvendes til vurdering af risiko for underernæring hos voksne patienter, især i hospitals- og klinikmiljøer. Formålet med MST er at identificere individer, der potentielt er i risiko for ernæringsmæssige mangler, hvilket muliggør tidlig intervention og forebyggelse af komplikationer, herunder svækkelse i forbindelse med kroniske sygdomme som kræft og kronisk hjertesvigt. Screeningen baseres typisk på enkle spørgsmål om vægttab og appetitændringer, der kan indikere nutritionel risiko. Ved rettidig identificering kan sundhedspersonalet igangsætte målrettede ernæringstiltag for at forbedre patientens ernæringstilstand og understøtte rehabilitering.
Hvem er MST udviklet til?
Malnutrition Screening Tool (MST) er specifikt udviklet til hurtig identifikation af underernæring hos voksne patienter, særligt i hospitalære og kliniske omgivelser som akutafdelinger og medicinske afdelinger. Det er især relevant for patienter med kroniske sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme og kronisk lungesygdom, hvor ernæringstilstanden ofte påvirkes negativt. MST anvendes effektivt til at vurdere risikopatienter, der oplever vægttab eller reduceret appetit og dermed sikrer tidlig opsporing af ernæringsmæssige problemer. Det korte og valide screeningsværktøj integreres ofte i den kliniske rutine for at forbedre prognosen ved at muliggøre rettidig ernæringsintervention.
Sådan udføres og scores MST
Malnutrition Screening Tool (MST) består af to centrale spørgsmål, der anvendes til at identificere patienter med øget risiko for underernæring. Det første spørgsmål undersøger den ufrivillige vægttabsgrad over de sidste 3-6 måneder, hvor patienten angiver, om vægttabet har været intet, mindre end 5 kg eller mere end 5 kg. Det andet spørgsmål fokuserer på ændringer i appetitten, hvor svarmulighederne er binære (ja/nej) for nedsat appetit. Svarene scorer 0-2 point pr. spørgsmål, og en samlet score på 2 eller mere indikerer risiko for malnutrition, hvilket kræver yderligere vurdering. Screening udføres via patientinterview eller ved hjælp af journaldata, og værktøjet er designet til hurtig og enkel anvendelse i kliniske miljøer, hvor det sikrer tidlig identifikation af patienter med kroniske sygdomme eller akutte tilstande, der kan påvirke ernæringstilstanden.
Sådan tolkes resultatet
Resultaterne fra Malnutrition Screening Tool (MST) fortolkes ud fra den samlede score, som typisk varierer mellem 0 og 5. En score på 0-1 indikerer lav risiko for malnutrition, mens en score på 2 eller derover signalerer risiko, hvilket kræver yderligere vurdering eller intervention. Referenceværdierne er baseret på patientens egen rapportering af vægttab og appetitændringer; eksempelvis giver en vægttabsprocent på over 5% inden for de seneste tre måneder anledning til forhøjet score. Den matematiske beregning af vægttabsprocent udføres som: (tidligere vægt – aktuel vægt) / tidligere vægt × 100%. For sundhedspersonalet betyder en forhøjet MST-score, at der bør iværksættes en mere detaljeret ernæringsvurdering og eventuel ernæringsterapi for at forebygge komplikationer relateret til underernæring, som kan påvirke helbredelsesprocesser og øge risikoen for infektioner og længere hospitalsophold.
Hvad siger forskningen om MST?
Malnutrition Screening Tool (MST) blev udviklet i slutningen af 1990’erne som et hurtigt og enkelt redskab til identifikation af ernæringsmæssig risiko hos hospitaliserede patienter. Validiteten af MST er dokumenteret gennem flere studier, som har vist god sensitivitet (op til 90%) og specificitet i vurderingen af malnutrition sammenlignet med mere omfattende screeningsværktøjer som Subjective Global Assessment (SGA). MST fokuserer primært på vægttab og nedsat appetit, hvilket gør den særlig relevant for patienter med kroniske tilstande såsom kancer, kronisk obstruktiv lungesygdom og hjertesvigt. Videnskabelig evidens understøtter, at MST effektivt kan forudsige negative kliniske resultater som forlænget indlæggelsestid og øget mortalitet, hvilket gør den til et pålideligt redskab i kliniske ernæringsscreeninger.
Diagnostisk præcision: følsomhed og specificitet af MST
Følsomhed og specificitet for MST afhænger af målgruppen, den valgte grænseværdi (cut-off) og den referencestandard, der sammenlignes med. Der findes derfor ikke ét tal, der gælder overalt. Brug værdier fra et valideringsstudie i en population, der ligner dine patienter – helst et dansk eller nordisk studie, hvis det findes – og notér altid, hvilken grænseværdi tallene gælder for.
Ved lav forekomst af tilstanden, fx i almen praksis, vil en større andel af de positive resultater være falsk positive. Et positivt fund skal derfor altid følges op med en klinisk vurdering.
MST: kilder og links
Herunder finder du links til materiale om MST, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
MST kan bruges frit i klinik og forskning. Brug den originale version eller en valideret dansk oversættelse, og angiv altid kilden.
Relaterede måleredskaber
Malnutrition Screening Tool (MST) er et kortfattet og brugervenligt instrument til identificering af underernæring, men der findes flere andre anerkendte skalaer og spørgeskemaer med tilsvarende formål. Nutritional Risk Screening 2002 (NRS-2002) giver en mere detaljeret vurdering ved også at inkludere sygdommens sværhedsgrad, hvilket gør den velegnet til hospitalspatienter med akutte lidelser. Den kræver dog mere tid til udfyldelse sammenlignet med MST. Mini Nutritional Assessment (MNA) er specielt designet til ældre og adresserer både ernæringsindtag og funktionelle aspekter, men kan være for omfattende i travle kliniske omgivelser. Subjective Global Assessment (SGA) kombinerer patienthistorie og klinisk undersøgelse, hvilket giver en holistisk vurdering, men afhænger i høj grad af evaluators erfaring.
Videoen er på engelsk.
