Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler HADS?
HADS (Hospital Anxiety and Depression Scale) er et kort selvudfyldt spørgeskema, der screener for angst- og depressionssymptomer hos patienter med somatisk sygdom. Skemaet er bevidst udformet uden spørgsmål om kropslige symptomer som søvn, appetit og træthed, så resultatet påvirkes mindst muligt af den fysiske sygdom.
Hvem er HADS udviklet til?
HADS bruges til voksne på hospitalsafdelinger, i ambulatorier, i rehabilitering (fx hjerte-, lunge- og kræftrehabilitering) og i almen praksis. Det er et screenings- og måleredskab: Et forhøjet resultat skal følges op med en klinisk vurdering, og HADS kan ikke stille en diagnose. Til depression i dansk almen praksis bruges ofte MDI (Major Depression Inventory).
Sådan udføres og scores HADS
HADS består af 14 spørgsmål: 7 om angst (HADS-A) og 7 om depression (HADS-D), som besvares ud fra, hvordan patienten har haft det den seneste uge. Hvert spørgsmål har fire svarmuligheder, der scores 0–3; nogle spørgsmål er vendt om, så det højeste point ikke altid står øverst. Skemaet tager 2–5 minutter at udfylde, og de to delskalaer summeres hver for sig.
Sådan tolkes resultatet
Hver delskala giver en score fra 0 til 21. De oprindelige grænser er 0–7 normal, 8–10 grænsetilfælde (mulig angst eller depression) og 11–21 sandsynlig angst eller depression (Zigmond og Snaith 1983). Mange studier bruger 8 eller derover som screeningsgrænse.
Fortolk de to delskalaer hver for sig. En samlet HADS-score (0–42) bruges undertiden som mål for generel psykisk belastning, men den er ikke valideret som diagnostisk mål.
Hvad siger forskningen om HADS?
HADS blev udviklet af A.S. Zigmond og R.P. Snaith og publiceret i 1983. Bjelland m.fl. (2002) gennemgik 747 studier og fandt god intern konsistens (Cronbachs alfa i gennemsnit 0,83 for HADS-A og 0,82 for HADS-D) og god overensstemmelse med andre angst- og depressionsmål. Faktorstrukturen er dog omdiskuteret.
Den danske version er bl.a. valideret hos patienter med større amputationer af underekstremiteten (Abrahamsen m.fl. 2025), hvor både den oprindelige tofaktorstruktur og den interne konsistens blev bekræftet.
Diagnostisk præcision: følsomhed og specificitet af HADS
En systematisk oversigt fandt, at grænsen 8 eller derover på begge delskalaer gav en følsomhed og specificitet på omkring 80 % over for angst og depression (Bjelland m.fl. 2002). Præcisionen varierer mellem patientgrupper, og ved lav forekomst – fx i almen praksis – vil mange positive screeninger være falsk positive.
HADS: dansk version, licens og kilder
Herunder finder du links til artikler og præsentationer om HADS. Skemaet er ophavsretligt beskyttet og udgives af GL Assessment; licens og sprogversioner, herunder den danske, formidles via rettighedshaveren og Mapi Research Trust. Kopiér derfor ikke skemaet fra tilfældige kilder på nettet.
Relaterede måleredskaber
PHQ-9 og GAD-7 er frit tilgængelige alternativer, der måler depression og generaliseret angst hver for sig, men de indeholder somatiske spørgsmål. MDI (Major Depression Inventory) er udviklet i Danmark og bruges til depression i almen praksis. BDI-II er et grundigere, kommercielt depressionsskema, og DASS-21 måler depression, angst og stress.
Kilder
- Zigmond AS, Snaith RP. The hospital anxiety and depression scale. Acta Psychiatr Scand 1983;67:361–370.
- Bjelland I, Dahl AA, Haug TT, Neckelmann D. The validity of the Hospital Anxiety and Depression Scale. An updated literature review. J Psychosom Res 2002;52:69–77.
- Abrahamsen C, Madsen UR, Jensen APS m.fl. Validity and reliability of the Danish version of the Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) in patients with major lower extremity amputations. Int J Orthop Trauma Nurs 2025;56:101157.
Videoen er på engelsk.
