Emotion Regulation Questionnaire (ERQ) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler ERQ?
Emotion Regulation Questionnaire (ERQ) vurderer individers foretrukne strategier til følelsesregulering, primært gennem måling af kognitiv omvurdering og undertrykkelse. Formålet med instrumentet er at identificere, hvordan personer håndterer deres emotionelle reaktioner i forskellige psykologiske og kliniske sammenhænge. ERQ anvendes bredt inden for forskning og klinisk praksis, eksempelvis ved vurdering af emotionel dysfunktion i forbindelse med depression og angstlidelser. Data indsamlet via ERQ hjælper med at belyse, hvilke strategier der er adaptive, og hvilke der kan være forbundet med øget risiko for psykiske symptomer og stressrelaterede tilstande, hvilket understøtter målrettede interventioner.
Hvem er ERQ udviklet til?
Emotion Regulation Questionnaire (ERQ) er særligt indiceret til patientgrupper, hvor emotionel dysregulering spiller en central rolle, såsom personer med angstlidelser, depression og posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Instrumentet anvendes primært i kliniske sammenhænge, hvor interventioner målrettet forbedring af emotionel regulering er relevante, eksempelvis i psykoterapeutisk behandling og psykiatrisk rehabilitering. ERQ er også nyttigt i forskning relateret til affektive lidelser og i vurdering af behandlingsresultater. Måleinstrumentet bidrager til at identificere individuelle emotionelle copingstrategier, hvilket er væsentligt for tilrettelæggelse af målrettede og effektive behandlingsforløb.
Sådan udføres og scores ERQ
Emotion Regulation Questionnaire (ERQ) består af 10 point, hvoraf seks måler kognitiv omstrukturering og fire måler undertrykkelse af emotioner. Spørgsmålene er udformet som selvrapporterede udsagn, der vurderer respondentens typiske strategier for emotionel regulering i dagligdagen. Hver oplysning besvares på en 7-punkts Likert-skala, hvor 1 angiver “meget uenig” og 7 angiver “meget enig”. Det er vigtigt at instruere respondenten i at besvare samtlige udsagn ærligt for at opnå valide data, især i relation til patienter med depression eller angstlidelser. Analysen af resultaterne omfatter vurdering af de to separate dimensioner, der kan anvendes til at belyse emotionelle bearbejdningsmønstre ved en række psykiske sygdomme og til udvikling af individualiserede behandlingsplaner.
Sådan tolkes resultatet
Resultaterne fra Emotion Regulation Questionnaire (ERQ) fortolkes ved at analysere scores på de to primære skalaer: kognitiv omstrukturering (cognitive reappraisal) og suppression. Hver skala består af flere items, hvor respondentens gennemsnitlige score anses som indikator for deres emotionelle reguleringsstrategier. Referenceintervallerne er ofte baseret på normative data, hvor høje scores på kognitiv omstrukturering typisk indikerer en adaptiv reguleringsstil, mens høje scores på suppression kan pege på en mindre hensigtsmæssig mekanisme. For eksempel, hvis en patient har en gennemsnitsscore på 5,2 (på en skala fra 1 til 7) i kognitiv omstrukturering, anses dette som en effektiv evne til at ændre følelsesmæssige reaktioner, hvilket er forbundet med bedre psykisk velvære. Den praktiske betydning for sundhedspersonalet er, at indsigt i patientens emotionelle regulering kan guide interventioner, især ved håndtering af angst og depression, hvor maladaptive strategier som suppression ofte samvarierer med symptomforværring. Dermed kan målrettet træning i kognitive omstruktureringsteknikker forbedre behandlingsresultater og patienters emotionelle modstandskraft.
Hvad siger forskningen om ERQ?
Emotion Regulation Questionnaire (ERQ) er udviklet af Gross og John i 2003 som et selvrapporteringsværktøj designet til at måle individuelle forskelle i emotionel regulering gennem to primære strategier: kognitiv omvurdering og undertrykkelse. Testens validitet er solidt underbygget gennem flere studier, som har demonstreret god intern konsistens (Cronbach’s α typisk > 0,70) og test-retest reliabilitet over tidsperioder på op til flere måneder. Videnskabelig evidens understøtter, at ERQ effektivt kan forudsige emotionelle og psykologiske udfald, herunder symptomatologi relateret til angst, depression og stressrelaterede lidelser. Begrebets fundament i teorien om emotionel regulering sikrer desuden, at ERQ indgår som et validt værktøj i kliniske og forskningsmæssige sammenhænge, hvor vurdering af emotionelle processer er essentielt.
Måleegenskaber: hvor præcist måler ERQ?
ERQ bruges primært til at beskrive sværhedsgrad eller funktion og til at følge udviklingen over tid – ikke til at stille en diagnose. Følsomhed og specificitet er derfor kun relevante, hvis instrumentet bruges med en fast grænseværdi til at identificere en bestemt tilstand. Ved opfølgning er det vigtigere at kende instrumentets reliabilitet, dets evne til at registrere ændringer og den mindste klinisk relevante ændring (MCID) i den aktuelle patientgruppe.
ERQ: kilder og links
Herunder finder du links til materiale om ERQ, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
ERQ kan bruges frit i klinik og forskning. Brug den originale version eller en valideret dansk oversættelse, og angiv altid kilden.
Relaterede måleredskaber
Emotion Regulation Questionnaire (ERQ) vurderer primært kognitive omformninger og undertrykkelse af følelser i emotionel selvregulering, men alternative værktøjer som Difficulties in Emotion Regulation Scale (DERS), Cognitive Emotion Regulation Questionnaire (CERQ) og Affect Regulation Scale (ARS) tilbyder supplerende perspektiver. DERS måler bredere aspekter af emotionelle vanskeligheder, herunder impulsivitet og manglende emotionel opmærksomhed, hvilket gør den anvendelig ved kliniske tilstande som borderline personlighedsforstyrrelse og posttraumatisk stress. CERQ fokuserer på specifikke kognitive strategier til emotionel håndtering, hvilket giver detaljeret indsigt i depression og angst. ARS evaluerer både bevidste og ubevidste metoder til affektregulering, men er mindre hyppigt anvendt i kliniske sammenhænge. Fordelen ved ERQ ligger i dens korte og effektive fokus på to centrale strategier, hvilket gør den velegnet til både forskning og praksis, mens DERS og CERQ tilbyder mere omfattende profiler på bekostning af længere udfyldelsestid.
Videoen er på engelsk.
