Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler EPDS?
Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS) anvendes til at vurdere symptomer på postnatal depression hos nybagte mødre. Skalaen består af 10 spørgsmål, som måler graden af depression og relaterede tilstande inden for de seneste syv dage. Formålet med EPDS er at identificere kvinder med øget risiko for psykisk mistrivsel i perioden efter fødslen, således at relevant henvisning og behandling kan iværksættes tidligt. Instrumentet er validt, pålideligt og særligt udviklet til at skelne mellem depressive symptomer og almindelige postnatale ændringer, hvilket gør det til et vigtigt redskab i både klinisk praksis og forskning.
Hvem er EPDS udviklet til?
Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS) er indiceret til screening for postnatal depression hos kvinder i den perinatale periode, typisk inden for de første 6-8 uger efter fødslen. Skalaen anvendes primært i obstetriske og almenmedicinske klinikker, samt i psykiatriske ambulante forløb, hvor der er fokus på tidlig identificering af depressive symptomer relateret til fødsel og barselsperiode. Instrumentet er velegnet til brug i populationer med høj risiko for depression, herunder kvinder med tidligere psykisk sygdom, social belastning eller komplicerede fødsler. EPDS fungerer som et effektivt redskab til at vurdere symptomernes sværhedsgrad og til at guide henvisning til relevant behandling eller støtte.
Sådan udføres og scores EPDS
Edinburgh Postnatale Depressionsskala (EPDS) består af 10 spørgsmål, som har til formål at identificere symptomer på postnatal depression hos kvinder efter fødslen. Spørgsmålene fokuserer på forskellige følelsesmæssige tilstande, herunder tristhed, angst og selvmordstanker, med et primært fokus på de seneste syv dage. Hvert spørgsmål besvares ud fra et firepunktsskala-format (0-3), hvor svarmulighederne varierer i intensitet og frekvens, hvilket muliggør en samlet score mellem 0 og 30. Den professionelle bør instruere patienten i at svare ærligt og uden påvirkning for at sikre validitet. Scoren anvendes til at vurdere risikoen for postnatal depression, hvor højere værdier indikerer øget symptombyrde og behov for yderligere klinisk vurdering. Det er vigtigt at bemærke, at EPDS ikke diagnosticerer, men fungerer som et screeningsværktøj til tidlig identifikation af mulige depressive lidelser i barselsperioden.
Sådan tolkes resultatet
Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS) består af 10 spørgsmål, hvor hver enkelt scores fra 0 til 3, hvilket giver en samlet score mellem 0 og 30. Referenceintervallet anvendes til at skelne mellem normal variation og risiko for postnatal depression. Typisk betragtes en score på 0-9 som inden for det normale område, mens en score på 10-12 indikerer moderat risiko, og en score på 13 eller højere signalerer en sandsynlig klinisk depression. Det er vigtigt, at denne vurdering suppleres med klinisk vurdering og eventuelt yderligere diagnostiske undersøgelser. For eksempel kan en score på 14 på EPDS indikere behov for intervention og opfølgning fra sundhedspersonalet for at forhindre udviklingen af mere alvorlige depressive symptomer. Praktisk set hjælper resultatet sundhedspersonalet med at identificere kvinder, der har behov for yderligere psykosocial støtte eller behandling, hvilket understøtter tidlig indsats og forbedrer prognosen for både moder og barn.
Hvad siger forskningen om EPDS?
Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS) blev udviklet i 1987 af Cox et al. som et selvrapporteringsværktøj til screening for postnatal depression hos kvinder i den perinatale periode. Validiteten af EPDS er dokumenteret gennem adskillige studier, der viser høj intern konsistens (Cronbach’s alfa ofte >0,8) samt god sensitivitet og specificitet for at identificere moderat til svær depression i de første måneder efter fødslen. Skalaen er valideret i mange sprog og kulturelle kontekster, hvilket understøtter dens anvendelighed globalt. Systematiske reviews og metaanalyser konkluderer, at EPDS er et pålideligt og validt screeningsinstrument, der effektivt adskiller kvinder med mulig postpartum depression fra raske, men det bør anvendes som led i en omfattende klinisk vurdering for at bekræfte diagnosen. Historisk har EPDS været central i at fremme tidlig identifikation og intervention i forbindelse med maternale depressive lidelser.
Diagnostisk præcision: følsomhed og specificitet af EPDS
Følsomhed og specificitet for EPDS afhænger af målgruppen, den valgte grænseværdi (cut-off) og den referencestandard, der sammenlignes med. Der findes derfor ikke ét tal, der gælder overalt. Brug værdier fra et valideringsstudie i en population, der ligner dine patienter – helst et dansk eller nordisk studie, hvis det findes – og notér altid, hvilken grænseværdi tallene gælder for.
Ved lav forekomst af tilstanden, fx i almen praksis, vil en større andel af de positive resultater være falsk positive. Et positivt fund skal derfor altid følges op med en klinisk vurdering.
EPDS: dansk version og kilder
Herunder finder du links til materiale om EPDS, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
EPDS kan bruges frit i klinik og forskning. Brug den originale version eller en valideret dansk oversættelse, og angiv altid kilden.
Relaterede måleredskaber
EPDS er særlig velegnet til tidlig identifikation af depressive symptomer efter fødslen med fokus på følelsesmæssige og stemningsrelaterede problemer uden at inkludere somatiske symptomer, hvilket kan være en fordel i relation til gravide og barslende kvinder. BDI derimod dækker bredere depressive symptomer, men kan være mindre specifik i forhold til den postnatale periode. PHQ-9 er enkel at administrere og god til generel depression, men vurderer ikke specifikt postnatale aspekter. PDSS er tilpasset postpartum, men er længere og mere omfattende, hvilket kan begrænse anvendeligheden i travle kliniske sammenhænge. Fordelene ved EPDS inkluderer dens validering på forskellige sprog og populationer samt enkel administration, mens en ulempe kan være dens begrænsning i at fange mere komplekse affektive lidelser.
Videoen er på engelsk.
