Coping Self-Efficacy Scale (CSES) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler CSES?
Coping Self-Efficacy Scale (CSES) vurderer en persons tro på egne evner til at håndtere stressende situationer og psykologiske udfordringer. Skalaen måler specifikt håndteringsstrategier inden for områder som problemløsning, emotionel regulering og social støtte, hvilket er essentielt ved kroniske sygdomme som diabetes og hjertesvigt.
Hvem er CSES udviklet til?
Coping Self-Efficacy Scale (CSES) er indiceret til patienter med kroniske somatiske sygdomme samt psykiske lidelser, hvor evnen til at mestre stress og sygdomsrelaterede udfordringer vurderes. Instrumentet er særlig relevant for patienter med kronisk smerte, diabetes, KOL og depression, hvor øget coping self-efficacy korrelerer med bedre behandlingsadherence og livskvalitet.
Sådan udføres og scores CSES
For at udføre Coping Self-Efficacy Scale (CSES) skal man først sikre, at deltageren forstår formålet med målingen, som vurderer individets tro på egne evner til at håndtere stress og kroniske sygdomme. Skalaen består af 26 punkter med spørgsmål, der relaterer sig til tre primære domæner: problemløsning, følelsesmæssig regulering og social støtte. Spørgsmålene er formuleret i et selvrapporterende format, hvor respondenten bedes vurdere sin egen formåen på en 11-punkts Likert-skala fra 0 (slet ikke i stand til) til 10 (meget i stand til). Under besvarelsen bør fokus være på aktuelle og realistiske vurderinger af egne håndteringsevner. Det anbefales at igangsætte skalaen i en rolig kontekst og sikre, at spørgsmålene er forstået korrekt for at opnå pålidelige data.
Sådan tolkes resultatet
Fortolkning af resultaterne fra Coping Self-Efficacy Scale (CSES) baseres på den samlede score, som typisk udtrykkes som et gennemsnit eller en sum af svar på skalaens items, der vurderer individets tillid til at kunne håndtere stressende eller udfordrende situationer. Referenceværdier varierer med populationsnormer, men generelt indikerer en høj score en stærk mestringsevne, mens en lav score kan pege på øget sårbarhed over for psykisk stress eller kroniske sygdomme.
Hvad siger forskningen om CSES?
Coping Self-Efficacy Scale (CSES) er udviklet af Chesney et al. i 2006 og anvendes bredt til måling af en persons tro på egne evner til at håndtere stressende livsbegivenheder. Validiteten af CSES er veldokumenteret gennem flere studier, der demonstrerer høj intern konsistens (Cronbach’s alpha typisk over 0,90) og god test-retest reliabilitet. Skalaens konstruktvaliditet er understøttet ved signifikante korrelationer med relaterede psykologiske mål såsom stressreduktion og mental sundhed. Anvendelsen af CSES har været særlig relevant inden for kroniske sygdomme som diabetes og hjertesvigt, hvor patienters mestringsevne har direkte indflydelse på behandlingsresultater.
Måleegenskaber: hvor præcist måler CSES?
CSES bruges primært til at beskrive sværhedsgrad eller funktion og til at følge udviklingen over tid – ikke til at stille en diagnose. Følsomhed og specificitet er derfor kun relevante, hvis instrumentet bruges med en fast grænseværdi til at identificere en bestemt tilstand. Ved opfølgning er det vigtigere at kende instrumentets reliabilitet, dets evne til at registrere ændringer og den mindste klinisk relevante ændring (MCID) i den aktuelle patientgruppe.
CSES: kilder og links
Herunder finder du links til materiale om CSES, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
CSES kan bruges frit i klinik og forskning. Brug den originale version eller en valideret dansk oversættelse, og angiv altid kilden.
Relaterede måleredskaber
Skalaer og spørgeskemaer, der ligner Coping Self-Efficacy Scale (CSES), omfatter blandt andet General Self-Efficacy Scale (GSES) og Brief COPE. GSES måler generel tro på egen evne til at håndtere udfordringer, hvilket gør den bredere, men mindre specifik end CSES, som har fokus på coping i stressede situationer. Fordelen ved GSES er dens enkelhed og brede anvendelighed, mens ulemper inkluderer manglende detaljer om specifikke copingstrategier. Brief COPE adresserer forskellige copingmekanismer detaljeret, hvilket giver en dybere indsigt, men kan opleves som tidskrævende at udfylde, især i kliniske sammenhænge. En anden relevant klinisk test er Perceived Stress Scale (PSS), som vurderer personers oplevede stressniveau, men denne måling adskiller sig ved at fokusere på subjektiv stress fremfor mestringsevne.
Videoen er på engelsk.
