Berg Balance Scale (BBS) (Bergs Balance Skala) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler BBS?
Berg Balance Scale (BBS) vurderer en persons balance og risiko for fald ved udførelse af funktionelle bevægelser. Skalaen anvendes bredt i rehabilitering af patienter med apopleksi, neurologiske lidelser og ældre med nedsat mobilitet. Formålet med BBS er at kvantificere balancens stabilitet og give klinikere et objektivt mål til at tilpasse træningsprogrammer og monitorere fremgang over tid.
Hvem er BBS udviklet til?
Berg Balance Scale (BBS) er indiceret til ældre patienter og personer med neuro-motoriske lidelser, herunder patienter med apopleksi, Parkinsons sygdom og traumatiske hjerneskader. Skalaen anvendes primært i rehabiliterings- og genoptræningsforløb for at vurdere balancestabilitet og identificere risiko for fald.
Sådan udføres og scores BBS
Bergs balanceskala (BBS) består af 14 enkeltstående balanceopgaver, der vurderer statisk og dynamisk balance hos patienter med eksempelvis apopleksi eller neurologiske sygdomme. Hver opgave bedømmes på en ordinal skala fra 0 til 4, hvor 0 angiver manglende evne til at udføre opgaven, og 4 betyder, at patienten udfører opgaven sikkert og uden hjælpemidler. Opgaverne omfatter bl.a. siddende balance, stående op, fodstilling og bevægelser som at nå frem foran kroppen. Samlet kan BBS opnå en maksimal score på 56 point, hvilket indikerer optimal balancefunktion. Testen udføres ved, at en sundhedsfaglig professionel observerer og scorer patientens præstationer i et kontrolleret miljø, idet man nøje følger de standardiserede instruktioner for at sikre validitet og pålidelighed.
Sådan tolkes resultatet
Fortolkningen af resultaterne fra Berg Balance Scale (BBS) baseres på den samlede score, som kan variere fra 0 til 56. En score på 41-56 indikerer generelt en lav risiko for fald, mens en score mellem 21-40 afspejler moderat balancepåvirkning med øget faldrisiko, og værdier under 20 tyder på alvorlig balanceforringelse og høj faldrisiko. Referenceintervallerne er baseret på normativer for ældre voksne og patienter med neurologiske lidelser såsom apopleksi. Det er væsentligt at tage højde for patientens individuelle kontekst, herunder komorbiditeter, da en score alene ikke kvantificerer funktionsniveauet entydigt. Praktisk betyder dette for sundhedspersonalet, at BBS bruges til at identificere patienter, der har behov for målrettede balance- og gangtræningsinterventioner for at reducere risikoen for fald og relaterede komplikationer.
Hvad siger forskningen om BBS?
Berg Balance Scale (BBS), udviklet i 1989, er en anerkendt målemetode til vurdering af balancefunktion hos ældre og personer med neurologiske lidelser som apopleksi og Parkinsons sygdom. Validiteten af BBS er veldokumenteret gennem flere studier, der har demonstreret høj inter-rater og intra-rater reliabilitet samt god indholds- og konstruktionsvaliditet. BBS’ evidensbase bidrager til dens fortsatte udbredelse i kliniske praksisser og forskningsmiljøer.
Måleegenskaber: hvor præcist måler BBS?
BBS bruges primært til at beskrive sværhedsgrad eller funktion og til at følge udviklingen over tid – ikke til at stille en diagnose. Følsomhed og specificitet er derfor kun relevante, hvis instrumentet bruges med en fast grænseværdi til at identificere en bestemt tilstand. Ved opfølgning er det vigtigere at kende instrumentets reliabilitet, dets evne til at registrere ændringer og den mindste klinisk relevante ændring (MCID) i den aktuelle patientgruppe.
BBS: dansk version og kilder
Herunder finder du links til materiale om BBS, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
BBS kan bruges frit i klinik og forskning. Brug den originale version eller en valideret dansk oversættelse, og angiv altid kilden.
Relaterede måleredskaber
Berg Balance Scale (BBS) er en velkendt vurderingsmetode til balance og funktionel mobilitet, særligt hos patienter med apopleksi og neurodegenerative sygdomme. TUG er hurtig og enkel at udføre, med fordel i kliniske omgivelser, men kan have begrænset sensitivitet overfor subtile balanceforstyrrelser. FRT måler fremadrettet balance med fokus på stabilitetsgrænser, men vurderer ikke dynamisk balance under gang. DGI inkluderer gangrelaterede opgaver og har styrke i at forudsige faldrisiko, men kræver mere plads og tid ved testning. BBS adskiller sig ved sin omfattende evaluering af 14 balanceelementer og er velegnet til detaljeret monitorering, men kan være tidskrævende.
Videoen er på engelsk.
