Adult Attachment Scale (AAS) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler AAS?
Adult Attachment Scale (AAS) er et psykometrisk værktøj, der vurderer individuelle mønstre inden for tilknytning hos voksne. Målet med skalaen er at identificere dimensioner som tryghed, angst og undgående adfærd i nære relationer, hvilket kan have betydning for psykisk sundhed og interpersonelle funktioner. AAS anvendes ofte i kliniske sammenhænge til at støtte forståelsen af patienters relationelle udfordringer, hvilket kan bidrage til behandling af depression og angstlidelser.
Hvem er AAS udviklet til?
Adult Attachment Scale (AAS) er primært indiceret til voksne patienter med psykologiske eller psykiatriske lidelser, hvor undersøgelse af tilknytningstile kan belyse relationelle mønstre og emotionelle reguleringsstrategier. Skalaen anvendes hyppigt i kliniske sammenhænge som traumebehandling, personlighedsforstyrrelser samt ved vurdering af stressrelaterede lidelser. Instrumentet bidrager til en dybere forståelse af patientens emotionelle tilknytningsstil, hvilket er essentielt ved udformning af individuel behandlingsplan og psykosocial intervention.
Sådan udføres og scores AAS
Adult Attachment Scale (AAS) består af 18 punkter, der måler individuelle tilknytningsstile gennem selvrapportering. Spørgsmålene er formuleret som udsagn relateret til følelsesmæssige reaktioner og relationelle adfærdsmønstre i nære forhold. Respondenter besvarer hvert punkt på en 5-punkts Likert-skala, hvor værdierne spænder fra “slet ikke enig” til “meget enig”. Denne tilgang sikrer en kvantitativ vurdering af tre underdimensioner: tryghed, angst og undgåelse, som er væsentlige i forståelsen af tilknytningens indvirkning på eksempelvis depression og angstlidelser. For et præcist klinisk billede bør administrationen foregå i rolige omgivelser, fri for forstyrrelser, og data bør analyseres med fokus på mønstre, der kan indikere behov for yderligere psykosocial intervention.
Sådan tolkes resultatet
Fortolkningen af resultaterne fra Adult Attachment Scale (AAS) baseres på scorernes placering inden for fastsatte referenceintervaller, som typisk opdeler tilknytningsstilen i kategorier som sikker, undgående eller ængstelig tilknytning. Hver dimension vurderes ved summen af individuelle items, hvor højere eller lavere score indikerer graden af tilknytningshåndtering, eksempelvis emotionel regulering og afhængighedsbehov.
For sundhedspersonalet er disse resultater praktisk relevante, da tilknytningsmønstre påvirker patienters kommunikation, adhærens til behandlingsplaner og psykosociale ressourcer. En patient med en undgående tilknytning kan eksempelvis have en øget risiko for manglende opfølgning og nedsat tillid til sundhedssystemet, hvilket kan kræve særligt fokus under konsultationer. I modsætning hertil kan en ængstelig tilknytning manifestere sig ved øget behov for bekræftelse og støtte, hvilket bør indgå i behandlingsstrategien, især ved kroniske sygdomme som diabetes eller hjertesvigt. Integration af AAS-resultater kan dermed optimere relationen mellem patient og behandler og forbedre patientens samlede behandlingsresultat.
Hvad siger forskningen om AAS?
Adult Attachment Scale (AAS) blev udviklet i 1985 af Collins og Read som et værktøj til at måle voksne individers tilknytningsmønstre, baseret på Bowlbys tilknytningsteori fra midten af det 20. århundrede. Validiteten af AAS er løbende blevet undersøgt gennem psykometriske analyser, hvor instrumentet har vist god intern konsistens og test-retest reliabilitet i forskellige populationer. Flere studier har dokumenteret, at AAS effektivt kan differentiere imellem tryg, undgående og ambivalent tilknytning, hvilket gør den relevant i kliniske sammenhænge såsom behandling af angst og depression. Den videnskabelige evidens understøtter, at AAS med fordel kan anvendes som et supplement i vurdering af emotionelle faktorer hos patienter med kroniske sygdomme eller psykisk sårbarhed.
Måleegenskaber: hvor præcist måler AAS?
AAS bruges primært til at beskrive sværhedsgrad eller funktion og til at følge udviklingen over tid – ikke til at stille en diagnose. Følsomhed og specificitet er derfor kun relevante, hvis instrumentet bruges med en fast grænseværdi til at identificere en bestemt tilstand. Ved opfølgning er det vigtigere at kende instrumentets reliabilitet, dets evne til at registrere ændringer og den mindste klinisk relevante ændring (MCID) i den aktuelle patientgruppe.
AAS: kilder og links
Herunder finder du links til materiale om AAS, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
AAS kan bruges frit i klinik og forskning. Brug den originale version eller en valideret dansk oversættelse, og angiv altid kilden.
Relaterede måleredskaber
ECR tilbyder en dybdegående vurdering af angst og undgående tilknytningsstile, hvilket kan give mere detaljerede oplysninger, men kan opleves som længere og mere tidskrævende end AAS. RSQ måler flere dimensioner af tilknytning og kan derfor være mere kompleks at administrere. ASQ er bredere i sin vurdering af tilknytning, men har til tider lavere intern konsistens sammenlignet med AAS. Fordelen ved AAS ligger i dets enkelhed og korthed, hvilket gør det velegnet til kliniske sammenhænge, hvor tidsrammer er begrænsede. Samtidig skal det bemærkes, at valget af skala bør afstemmes med den kliniske problemstilling, for eksempel ved undersøgelser af posttraumatisk stress eller affektregulering.
Videoen er på engelsk.
