Timed Up and Go Test (TUG) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler TUG?
Timed Up and Go Test (TUG) er en standardiseret vurdering, der anvendes til at måle en persons funktionelle mobilitet og balancekapacitet. Testen vurderer primært evnen til at rejse sig fra en stol, gå en kort distance, vende om og sætte sig igen, hvilket gør den relevant ved udredning af patienter med neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom og stroke. Formålet med testen er at identificere risiko for fald og nedsat gangfunktion ved at kvantificere tid, her kendt som TUG-tiden.
Hvem er TUG udviklet til?
Timed Up and Go Test (TUG) er primært indiceret til ældre patienter samt personer med neurologiske lidelser såsom Parkinsons sygdom og slagtilfælde, hvor der er behov for vurdering af mobilitet, balance og risiko for fald. Testen anvendes hyppigt i geriatrisk rehabilitering og neurologiske klinikker for at bestemme funktionelle begrænsninger og følge effekten af behandling. En lav TUG-tiden kan indikere nedsat fysisk funktion, hvilket bidrager til beslutninger omkring interventionsstrategier.
Sådan udføres og scores TUG
Timed Up and Go-testen (TUG) udføres i fem trin for at vurdere en persons mobilitet og risiko for fald, især hos patienter med neurologiske sygdomme eller mobilitetsnedsættelse. Først instrueres patienten i at rejse sig op fra en stol med armlæn, gå en afstand på 3 meter, vende om, gå tilbage og sætte sig igen. Andet trin omfatter en standardiseret startposition med fødderne fladt på gulvet. Tredje trin består i, at testlederen måler tiden fra start til afslutning med et stopur, hvilket udgør den primære TUG-tiden i sekunder. Fjerde trin inkluderer observation af patientens ganghastighed, balance og koordination under testen, noter som kan indikere helbredsproblemer som Parkinsons sygdom eller artrose. Endelig registreres resultatet i et numerisk svarformat, hvor en tid over 13,5 sekunder ofte indikerer forhøjet risiko for fald. Denne procedure sikrer objektiv vurdering og er et værdifuldt redskab i kliniske sammenhænge til at monitorere mobilitetsændringer over tid.
Sådan tolkes resultatet
Timed Up and Go-testen (TUG) vurderer mobilitet ved at måle den tid, en person bruger på at rejse sig fra en stol, gå tre meter, vende om, gå tilbage og sætte sig igen. Resultater fortolkes ud fra referenceværdier, hvor en TUG-tiden under 10 sekunder typisk indikerer normal funktionel mobilitet, mens tider over 13,5 sekunder er associeret med øget risiko for fald, især hos ældre eller personer med neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom eller demens. For sundhedspersonale betyder en forlænget tid, at patienten kan have nedsat balance, gangfunktion eller muskelsvaghed, hvilket kræver målrettede interventioner. Derfor fungerer TUG ikke blot som et diagnostisk værktøj men også som en prognostisk indikator, der informerer om behovet for træning, fysioterapi eller yderligere udredning af funktionelle begrænsninger.
Hvad siger forskningen om TUG?
Timed Up and Go-testen (TUG) blev oprindeligt udviklet i 1991 af Podsiadlo og Richardson som en tidtaget videreudvikling af Get Up and Go-testen (Mathias m.fl. 1986) som et enkelt, klinisk redskab til at vurdere mobilitet og risiko for fald hos ældre voksne. Adskillige studier har bekræftet TUG som pålidelig med stærk kriterievaliditet i forhold til faldrisiko og generel funktionel mobilitet, især hos patienter med Parkinsons sygdom, slagtilfælde og knæartrose. Testens videnskabelige evidens fremhæver dens evne til at korrelere med både balance og gangfunktion, hvilket understøttes af betydelige datasæt, der viser en sammenhæng mellem en forlænget TUG-tiden og øget funktionsnedsættelse. Den enkelhed og reproducerbarhed, som TUG tilbyder, gør den til et væsentligt redskab i både neurologisk og geriatrisk rehabilitering.
Måleegenskaber: hvor præcist måler TUG?
TUG bruges primært til at beskrive sværhedsgrad eller funktion og til at følge udviklingen over tid – ikke til at stille en diagnose. Følsomhed og specificitet er derfor kun relevante, hvis instrumentet bruges med en fast grænseværdi til at identificere en bestemt tilstand. Ved opfølgning er det vigtigere at kende instrumentets reliabilitet, dets evne til at registrere ændringer og den mindste klinisk relevante ændring (MCID) i den aktuelle patientgruppe.
TUG: kilder og links
Herunder finder du links til materiale om TUG, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
TUG kan bruges frit i klinik og forskning. Brug den originale version eller en valideret dansk oversættelse, og angiv altid kilden.
Relaterede måleredskaber
Timed Up and Go-testen (TUG) anvendes bredt til vurdering af mobilitet og faldrisiko hos ældre og patienter med neurologiske lidelser såsom Parkinsons sygdom og slagtilfælde. Rejse-sætte-sig testen vurderer specifikt muskelstyrke og balance ved at måle tiden til at rejse sig og sætte sig flere gange, hvilket er en fordel ved træning af neuromuskulær funktion, men den er mindre fokuseret på funktionel gang end TUG. BBS indeholder flere balanceudfordringer og giver en dybdegående balancevurdering, men kræver længere tid at gennemføre og er ikke tidsbaseret som TUG-tiden. 6MWT måler udholdenhed og gangdistance over tid, men er mindre egnet til hurtig klinisk screening af mobilitet.
Videoen er på engelsk.
