State-Trait Anxiety Inventory (STAI) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler STAI?
State-Trait Anxiety Inventory (STAI) er et standardiseret vurderingsinstrument, der anvendes til at måle både aktuel angst (state anxiety) og generel angsttendens (trait anxiety). Formålet med STAI er at identificere graden af angst hos individer, hvilket er essentielt i diagnostik og behandling af psykiske lidelser som generaliseret angstlidelse og posttraumatisk stresslidelse. Værktøjet anvendes desuden i forskningssammenhænge for at undersøge angstniveauer i relation til forskellige medicinske og psykiatriske tilstande, herunder depression og kronisk smerte. STAI muliggør således en objektiv vurdering af angst, som kan understøtte beslutningstagning omkring interventioner og monitorering af behandlingsresultater.
Hvem er STAI udviklet til?
State-Trait Anxiety Inventory (STAI) er primært indiceret til patienter, der udviser symptomer på angstlidelser samt til personer i befolkningsgrupper, hvor evaluering af både akut angst (state) og mere vedvarende angsttræk (trait) er relevant. Instrumentet anvendes hyppigt i kliniske kontekster som psykiatri, somatisk medicin og rehabilitering, hvor præcis måling af angstniveauet kan understøtte diagnostik, behandlingsplanlægning og monitorering af behandlingseffekter. STAI er særligt nyttigt ved vurdering af patienter med generaliseret angst, posttraumatisk stresslidelse og depression, men anvendes også i situationer med forventet psykologisk belastning såsom præoperative undersøgelser og kronisk sygdom. Måleinstrumentets evne til at differentiere mellem situationsbetinget og personlighedsbunden angst gør det til et værdifuldt redskab i tværfaglige kliniske sammenhænge.
Sådan udføres og scores STAI
State-Trait Anxiety Inventory (STAI) består af 40 punkter opdelt i to delskalaer, hvor 20 spørgsmål måler aktuel angst (State Anxiety) og 20 spørgsmål bedømmer generel angst (Trait Anxiety). Spørgsmålene er formuleret som udsagn relateret til følelser og reaktioner i forskellige situationer, og respondenten skal vurdere intensiteten af disse udtryk på en 4-punkts Likert-skala, der varierer fra “slet ikke” til “meget”. STAI anvendes bredt i kliniske og forskningsmæssige sammenhænge for at vurdere angstniveauer hos patienter med psykiatriske sygdomme samt som en del af screeningen for angstforstyrrelser ved somatiske lidelser. Det anbefales, at testen administreres under standardiserede forhold for at sikre validitet og reproducerbarhed af resultaterne.
Sådan tolkes resultatet
Fortolkningen af resultaterne fra State-Trait Anxiety Inventory (STAI) baseres på summen af svarene i to separate skalaer: tilstandsangst (state anxiety) og egenskabsangst (trait anxiety). Hver skala indeholder typisk 20 items med scores fra 1 til 4, hvilket giver et samlet scoringsinterval fra 20 til 80, hvor højere scores indikerer øget angstniveau. Referenceværdier varierer afhængigt af populationsstudier, men et score over 40-45 betragtes ofte som klinisk relevant og associeret med øget risiko for angstlidelser eller forværrede stressrelaterede tilstande. Praktisk betyder dette, at sundhedspersonalet kan identificere patienter med forhøjet angst, som kan have behov for yderligere psykologisk vurdering eller intervention. Det anbefales at sammenholde STAI-resultater med kliniske observationer, da en forhøjet score ikke alene kan diagnosticere en psykiatrisk lidelse, men fungerer som en indikator på psykisk belastning, som kan påvirke behandlingseffektiviteten og patienternes helbredsrelaterede livskvalitet.
Hvad siger forskningen om STAI?
State-Trait Anxiety Inventory (STAI) er udviklet af Spielberger et al. i begyndelsen af 1970’erne og er et af de mest anvendte selvrapporteringsinstrumenter til at måle både akut angst (state anxiety) og generel angst (trait anxiety). Instrumentets validitet er veldokumenteret gennem adskillige psykometriske studier, der viser høj intern konsistens (Cronbach’s alfa ofte >0,90) samt god test-retest reliabilitet, især for traitdelen. STAI anvendes bredt i både kliniske og ikke-kliniske populationer, herunder patienter med angstlidelser, depression og kronisk sygdom, hvor den ofte korrelerer signifikant med andre anerkendte angstmålinger. Dens evne til at differentiere mellem kortvarige og varige angsttilstande gør den særligt relevant i forskning og praksis ved vurdering af sygdomspåvirkning og behandlingseffekter.
Måleegenskaber: hvor præcist måler STAI?
STAI bruges primært til at beskrive sværhedsgrad eller funktion og til at følge udviklingen over tid – ikke til at stille en diagnose. Følsomhed og specificitet er derfor kun relevante, hvis instrumentet bruges med en fast grænseværdi til at identificere en bestemt tilstand. Ved opfølgning er det vigtigere at kende instrumentets reliabilitet, dets evne til at registrere ændringer og den mindste klinisk relevante ændring (MCID) i den aktuelle patientgruppe.
STAI: rettigheder og kilder
Herunder finder du links til materiale om STAI, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
STAI er et kommercielt testmateriale (Mind Garden). Manual og testmateriale skal købes, og brugen kan kræve særlig uddannelse. Linkene herunder er ikke selve testmaterialet.
Relaterede måleredskaber
State-Trait Anxiety Inventory (STAI) er en velkendt målemetode til vurdering af både tilstand og karaktertræk angst, men alternativer som Beck Anxiety Inventory (BAI), Hamilton Anxiety Rating Scale (HAM-A) og Generalized Anxiety Disorder 7-item scale (GAD-7) anvendes også hyppigt. BAI fokuserer primært på de fysiske symptomer ved angst og har således fordel i kliniske sammenhænge ved kardiovaskulære sygdomme og panic disorder, men giver mindre indsigt i den følelsesmæssige dimension sammenlignet med STAI. HAM-A, som er en klinisk vurderingsskala, tilbyder en detaljeret symptomvurdering, men kræver en erfaren kliniker for at sikre validitet, hvilket kan begrænse anvendeligheden i større screeningsopsætninger. GAD-7 er kortfattet og effektiv til screening for generaliseret angstlidelse i primærsektoren, men vurderer ikke tilstand/karaktertræk-opdelingen, som STAI gør.
Videoen er på engelsk.
