Emotional Eating Scale (EES) – her får du en faglig gennemgang af, hvad instrumentet måler, hvem det er udviklet til, hvordan det udføres og scores, og hvordan resultatet tolkes. Du får også et overblik over evidensen og over rettigheder og danske versioner. Nederst finder du kilder og relaterede måleredskaber.
Hvad måler EES?
Emotional Eating Scale (EES) vurderer individers tendens til at indtage føde som reaktion på følelser fremfor fysiologisk sult. Skalaen måler specifikt følelsesmæssige triggere såsom stress, angst og tristhed, som kan føre til uhensigtsmæssig spiseadfærd. Formålet med EES er at identificere og kvantificere emotionel spisning, hvilket er relevant i kliniske sammenhænge ved behandling af spiseforstyrrelser og fedme, hvor sådanne mønstre kan påvirke sygdomsforløb og behandlingsresultater. Instrumentet bidrager til målrettede interventioner ved at give sundhedsfaglige specifik indsigt i de emotionelle aspekter, der influerer patienters spisevaner.
Hvem er EES udviklet til?
Emotional Eating Scale (EES) er primært indiceret til patienter med overvægt og spiseforstyrrelser, hvor vurdering af emotionel spisning er relevant for behandlingsplanlægning. Skalaen anvendes hyppigt i kliniske kontekster som psykiatri og diætetik for at identificere emotionelle triggere, der kan bidrage til uhensigtsmæssige spisevaner. Den er særligt relevant ved depression, angstlidelse og stressrelaterede lidelser, hvor emotionelle faktorer ofte påvirker kostindtag. EES understøtter derfor en målrettet intervention ved at fremme forståelsen af patientens følelsesmæssige spisemønstre og muliggør mere individualiserede behandlingsstrategier i både primær- og sekundærsektoren.
Sådan udføres og scores EES
Emotional Eating Scale (EES) består af 25 punkter, der vurderer en persons tendens til at spise som reaktion på forskellige følelser. Spørgsmålene adresserer primært emotionelle tilstande såsom frustration, vrede, angst og tristhed, som kan påvirke spiseadfærden. Respondenten bedes angive intensiteten af trangen til at spise på en skala fra 1 til 5, hvor 1 svarer til “slet ikke lyst til at spise” og 5 til “overvældende lyst til at spise”. Vurderingerne samles for at identificere specifikke emotionelle udløsere, hvilket er relevant i kliniske sammenhænge, herunder behandling af spiseforstyrrelser og fedme. Det anbefales, at skemaet administreres under faglig vejledning for at sikre korrekt tolkning og opfølgning i forhold til eventuelle psykiske lidelser.
Sådan tolkes resultatet
Fortolkning af resultaterne fra Emotional Eating Scale (EES) baseres på individuelle scores inden for de tre underdimensioner: angst, stress og depression. Hver skala måler intensiteten af trangen til at spise som reaktion på specifikke emotionelle tilstande. Scores sammenlignes med etablerede referenceværdier, hvor en score over den 75. percentil indikerer en betydelig tendens til følelsesstyret spisning. For eksempel, hvis en patient opnår en score på 30 i stressdimensionen, hvor referenceintervallet er 10-25, kan dette signalere et behov for intervention.
For sundhedspersonalet betyder en forhøjet skåres sandsynlighed for, at patienten anvender spisning som en coping-mekanisme under emotionel belastning, hvilket kan bidrage til udvikling eller forværring af overvægt eller spiseforstyrrelser. Dette kræver derfor målrettet psykosocial rådgivning eller henvisning til specialiseret behandling for at reducere den følelsesbetonede spiseadfærd og derved forbedre patientens generelle helbredstilstand.
Hvad siger forskningen om EES?
Emotional Eating Scale (EES) blev udviklet i 1995 af Arnow et al. med det formål at kvantificere individers tendens til at overspise som reaktion på negative følelsesmæssige tilstande. Validiteten af EES er understøttet gennem flere studier, der har demonstreret sammenhæng mellem skalaens score og følelsesmæssigt udløst overspisning samt relaterede psykologiske tilstande som depression og angst. Skalaen har vist både høj internal konsistens og test-retest reliabilitet på trods af kulturelle variationer, hvilket styrker dens anvendelighed i kliniske populationer. Desuden bekræfter neurobiologiske studier, at EES-resultater korrelerer med aktivering i emotive hjerneområder under stress, hvilket giver en biologisk evidens for dens validitet. Samlet set understøttes EES som et valideret måleredskab til identificering af aktive mekanismer bag emotionel spisning, især relevant for patienter med spiseforstyrrelser og overvægt.
Måleegenskaber: hvor præcist måler EES?
EES bruges primært til at beskrive sværhedsgrad eller funktion og til at følge udviklingen over tid – ikke til at stille en diagnose. Følsomhed og specificitet er derfor kun relevante, hvis instrumentet bruges med en fast grænseværdi til at identificere en bestemt tilstand. Ved opfølgning er det vigtigere at kende instrumentets reliabilitet, dets evne til at registrere ændringer og den mindste klinisk relevante ændring (MCID) i den aktuelle patientgruppe.
EES: rettigheder og kilder
Herunder finder du links til materiale om EES, fx valideringsstudier, vejledninger og præsentationer på engelsk og dansk.
EES er ophavsretligt beskyttet (Arnow 1995). Instrumentet må typisk bruges i klinisk praksis, men kopiering, gengivelse og kommerciel brug kræver tilladelse fra rettighedshaveren. Hent derfor den officielle version hos rettighedshaveren.
Relaterede måleredskaber
Skalaer og spørgeskemaer, der minder om Emotional Eating Scale, inkluderer blandt andet Three-Factor Eating Questionnaire (TFEQ), Eating Disorder Examination Questionnaire (EDE-Q) samt Binge Eating Scale (BES). TFEQ vurderer spiseadfærd ud fra tre dimensioner: kognitiv restriktion, følelsesmæssig spisning og ukontrolleret spisning, hvilket giver en bredere forståelse, men kan være mindre specifik for emotionelle triggere sammenlignet med EES. EDE-Q er mere omfattende og bruges i kliniske sammenhænge til spiseforstyrrelser, men kan være tidskrævende at administrere. BES fokuserer hovedsageligt på episoder med overspisning, hvilket gør den velegnet til binge eating disorder, men mindre relevant ved generel emotionel spisning. Derudover anvendes ofte kliniske tests som Beck Depression Inventory (BDI) eller State-Trait Anxiety Inventory (STAI) til at afdække komorbide tilstande, der kan påvirke spiseadfærd. Fordelen ved EES er dens fokus på følelsesmæssige triggere knyttet til specifikke følelser som frygt, tristhed og vrede, hvilket ikke altid vurderes detaljeret i andre skalaer.
